- se også AMK Kommentar.



>  Krigsskib uden ID nedlagt af olietanker
Norge undgik snært et gigantisk olieudslip, da et topmoderne krigsskib kolliderede med en olietanker i en fjord ved Bergen på vej hjem fra en stor NATO-øvelse. Krigsskibet er svært at se på radar og viste ikke ID-signal.
Heldigvis var det kun den tre milliarder kroner dyre norske fregat, der kuldsejlede og nu måske er totalskadet. Uheldet kunne have været endt langt værre, da tankeren var fuldt lastet med knap 100 millioner liter olie, og krigsskibet med armerede torpedoer og anden ammunition, men det blev altså kun dets egen olie, der endte i havet.
Krigsskibet var fortsat på øvelse og havde slukket for sin lovpligtige ID-sender, hvilket kan have bidraget til at tankeren ikke opdagede det i tide. Senderen blev først slået til lige efter at ulykken var sket, og skibet viste sig så pludselig frem som "NATO Warship F313". Moderne krigsskibe bygges med stealth-egenskaber, så de er svære at se på radar, og andre skibe har rapporteret, at de kun så ulykkesskibet som en mørk skygge. Krigsskibet blev advaret af Kystvagten i minutterne op til sammenstødet, men undlod at reagere.
Det var for nyligt en stor historie i Danmark, at et russisk skib sejlede våben til Vietnam gennem Storebælt. AIS-signalet var tændt, men med en ukorrekt beskrivelse af den sprængfarlige last. Det viste sig dog, at russerne havde fulgt alle regler ved at rapportere våbenlasten via VTS-systemet, som assisterer skibe gennem Storebælt.
Modsat har det ikke været fremme hvor ofte Danmarks og NATOs egne krigsskibe helt slukker for ID-senderne, og om dette er til besvær for den øvrige skibsfart. Fx sejlede det enorme engelske hangarskib HMS Illustrious i 2012 gennem Øresund uden hverken nationalflag eller AIS-signal. Der har været tilsvarende problemer med danske kampfly og spionfly fra USA, der fx fløj ind over Sverige uden tilladelse og med slukkede ID-sendere.
Det norske eksempel viser at dette problem også findes til havs, og hvilke enorme konsekvenser militærets bevidste omgåelse af sikkerhedsregler kan få for miljøet - uanset om krigsskibene er fra Rusland eller er Danmarks egne.
Tom Vilmer Paamand - november 2018

>  Våbenhandel uden orientering?




Tom Vilmer Paamand - oktober 2018

>  Tribunalets høring er aflyst – arbejdet fortsætter
Tribunalforeningen skriver, at den sammen med sit nedsatte Tribunal ihærdigt har arbejdet for at afholde en høring om Danmarks krige den 10. og 11. november 2018. Der var bestilt lokale, der var skaffet økonomi, der var indsamlet dokumentation og fundet vidner. Men desværre må foreningen konstatere, at den planlagte høring ikke kan gennemføres.
Tribunalet har nemlig set sig nødsaget til at aflyse høringen, og indstiller så deres arbejde som tribunal. Begrundelsen er, at det ikke lykkedes at få samlet nok vidner med fornøden indsigt og erfaring, og at der ikke har kunnet sikres medvirken fra nok eksperter med tilstrækkelig faglig kompetence. Tribunalforeningens bestyrelse har med beklagelse modtaget denne meddelelse, men værdsætter den store arbejdsindsats som Tribunalet har ydet.
Foreningens bestyrelse vil gøre sit yderste for at Tribunalets arbejde med at fremskaffe vidner og dokumentationsmateriale om Danmarks krige i Afghanistan og Irak bliver videreført og fremlagt for offentligheden under andre former. Det videre arbejde vil blive taget op på Tribunalforeningens generalforsamling lørdag d. 26.1.2019.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018


>  Nedrustningsaftalerne ramler
Rusland får nyt atommissil og EU-lande får USAs forbedrede atombomber, så atommagterne skælder igen ud på hinanden over hvem der først overtrådte hvilke aftaler. Aktuelt har Rusland brudt nedrustningsaftalen INF om mellemdistanceraketter med et nybygget krydsermissil, hævder USA. Og smækker uventet trumf på ved at præsident Trump så vil opsige aftalen. Modsat - og dårligt nok rapporteret i de vestlige medier - påstår Rusland, at USA bryder nedrustningsaftalen NPT om ikke-spredning af atomvåben. Europa har nemlig fortsat et par hundrede af USAs sprængklare atombomber stående - og disse vil i løbet af de næste år blive opgraderet til langt værre og mere effektive udgaver.
Et andet anklagepunkt drejer sig om opstillingen af en landbaseret version af det såkaldte missilforsvarsskjold der skulle kunne skyde fjendtlige raketter ned fra "slyngelstater". Baserne i Polen og Rumænien har nemlig fået et kompliceret afskydningssystem, der teoretisk er i stand til at affyre USAs Tomahawk-missiler, som kan være atombevæbnede.
Nedrustningsaftalerne lader altså til at være i fare, og det lover ikke godt for Europa, for de udskældte våbensystemer er placeret lige rundt omkring os, hvor de i givet fald også vil tørne sammen. Samtidig med at USA beklager sig over Ruslands nye missiler, arbejder Pentagon selv på at udvikle nye jordbaserede raketter. Efter Murens Fald blev de fleste af USAs atomraketter i Europa ellers fjernet, så kun Frankrigs og Storbritanniens egne atomraketter stod på land her. Der er pt ingen konkrete planer om at vi i Europa oven i de nævnte atombomber også skal belemres med USAs fremskudte atomraket-baser igen, men risikoen vokser dag for dag.
I oktober 2018 var USAs nationale sikkerhedsrådgiver på besøg i Rusland - den altid krigsbegejstrede John Bolton. Han forsikrede Moskva om, at USA "has not yet decided whether it will deploy missiles in Europe". Sådan en fesen afvisning virker slet ikke beroligende, så måske er det snart tiden til at afhente de gamle bannere på museerne - Yet!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Læs meget mere på FRED.dk


>  Det svenske valg gav øget militarisering
Udtalelse fran Kvinnor för Fred - september 2018:
Under den gångna valrörelsen lyste freds- och säkerhetsfrågorna med sin frånvaro. Det beklagar vi i Kvinnor för Fred. Vi hade önskat att t.ex. frågan om kärnvapen, en ödesfråga för mänsklighetens överlevnad, hade tagits upp i debatten. Det borde varit självklart att ge väljarna en chans att ta ställning till om Sverige ska skriva under FN-konventionen om ett förbud mot kärnvapen.
Sverige har historiskt verkat för fred och nedrustning. Nu pågår i stället en militarisering av vårt samhälle. Kvinnor för Fred är starkt kritiska till att nuvarande försvarsminister, Peter Hultqvist, som sin närmsta medarbetare valt en hög militär, vilket inte varit kutym. Dessutom har han valt en pressekreterare som rekryterats från vapenlobbyn. Detta är mycket anmärkningsvärt och enligt vår mening klart olämpligt.
Kvinnor för Fred uppskattade att regeringen tidigt deklarerade sin ambition att föra en feministisk utrikespolitik, men det rimmar illa med den militarisering som nu pågår. Peter Hultqvist har förverkat sitt förtroende och vi önskar en försvarsminister med inriktning på en alliansfrihet i ordets egentliga bemärkelse.

Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  NU kommer krigen mod Iran - alligevel ikke!
I 2018 erklærede USAs præsident Trump: "Iran’s leaders sew chaos, death and disruption. The dictatorship used their funds to build nuclear capable missiles, finance terrorism and fund slaughter in Syria and Yemen. We cannot allow the world’s leading sponsor of terrorism to possess the planet’s most dangerous weapons.
I 2012 erklærede USAs præsident Obama: "'As President of the United States, I Don't Bluff'. Dismissing a strategy of "containment," the president tells it's "unacceptable" for the Islamic Republic to have a nuclear weapon.
I 2007 erklærede USAs præsident George W Bush: "One thing is certain. The United States should never allow Iran to threaten the world with a nuclear bomb.
Listen fortsætter nedad, men rummer dog en pause på et par årtier, hvor USA understøttede diverse diktatorer - i perioden fra USA i 1953 havde væltet Irans demokratisk valgte leder. Her solgte og byggede USA en række atomkraftværker i landet, og hjalp hermed samtidig Iran til at eksperimentere med at udvikle atomvåben. Dette sluttede med revolutionen i 1979, hvor efter det iranske atomprogram langt om længe blev kaldt en trussel for hele regionen - hvilket det vel hele tiden havde været.
Iran er cirka tre gange så stor en mundfuld som Irak var. Høgene i USA arbejder frem mod en krig, der altså uundgåeligt bliver langt voldsommere og dyrere end de seneste skærmydsler - og som i givet fald vil kunne blokere for de øvrige olielandes eksport, med enorme følger for verdens økonomi.
Som vist har USA truet Iran med krig lige siden landet hed Persien, og er tydeligvis kun tilfreds hvis landet underkaster sig USA - men umiddelbart ser en reel krig ud til at forblive en våd drøm for høgene. I stedet undergraves regimet på anden vis, men selv i et diktatur har de færreste lyst til at blive bombet over i en rolle som vasalstat.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Et power-par for freden
Fredrik og Matilde Bajer var et af den tids power-par, to figurer der understøttede og berigede hinanden og verden. Den ene stod internationalt som fredskæmpe, og den anden tilsvarende for kvindesagen - men de arbejdede begge intenst for hinandens sager. En ny bog af historiker Ole Mortensøn fokuserer på dette samarbejde.
Begge fik flot fremgang for deres ideer. Fredssagen voksede fra at bestå af en latterliggjort lille håndfuld, til at Fredrik blandt meget andet skabte et Interparlamentarisk Forbund, der sendte over 100 danske politikere, blandt dem fx Stauning, Brandes og Zahle, sammen til fredskonference i Berlin. Fredrik var også medstifter og den første præsident for International Peace Bureau. Matilde var med til at skabe Dansk Kvindesamfund, og hjalp til at kvinderne fik tilkæmpet sig valgret i 1915.
På trods af den poliske fremgang levede ægteparret konsekvent fattigt, da alle kræfter gik til sagerne. Ingen af deres mange tillidsposter kastede en ordentlig løn af sig, og selv de nødvendige udlandsrejser til konferencer blev kun mulige gennem lejlighedsvis støtte fra mæcener i udlandet. Parrets lille stue blev alligevel knudepunkt for kaffemøder mellem en perlerække af den tids græsrødder, kulturpersonligheder og politiske skikkelser. Da Fredrik som gammel mand fik Nobels Fredspris, delte han den med Matilde som tak for støtten - og så fik parret endelig råd til et lidt bedre liv.
Fredrik levede fra 1837-1922 og Matilde fra 1840-1934. Bogen gør meget ud af tidsbilledet, og giver et levende billede af forfatningskampen og de resulterende borgerkrige om helstatens tysktalende dele af Danmark. Fredrik var officer i Altona i sine yngre år, og oplevede selv den svære tilbagetrækning fra Dybbøl i 1864. Efter soldatertjenesten kom nogle svære år som lavtlønnet lærer, inden han i en længere årrække kom i Folketinget for Det Forenede Venstre, som på den tid var mindre militaristisk indstillede. Da partiet taktisk stemte for Københavns befæstning var Fredrik imod, og tabte næste valg.
Fredrik var ikke pacifist, men havde det OK med en stående hær til selvforsvar. Tidligere var det hans håb at kunne skabe en neutralitet garanteret af stormagterne, men da dette ikke viste sig muligt, så en væbnet neutralitet på egne ben. Han var krumtap for fredssagen gennem en lang række kongresser for græsrødder, og fredskonferencer for politikere. Gennemgangen af parrets liv bliver af og til noget summarisk og ureflekteret, men bogen er absolut værd at læse - og har gode noter og personregister.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Holger Danske med fredsdue
En nye statue af den slumrende folkehelt Holger Danske er vågnet op til dåd - nu med et stærkt budskab om fred.
Skulpturen blev skabt i sommers som en næsten tro kopi af den Holger Danske, som sidder i Kronborgs dybe kælder. Men på den opdaterede version står ordet "FRED" med runer, og den nu vågne Holger Danske løfter en freds­due i højre hånd, mens han samtidig lægger sværdet fra sig. Men hvorfor dukker Holger Danske op med sin nye fredsdue i landsbyen Rudme på Fyn?
"Hvis der ikke er fred mellem mennesker, er alt andet lige meget. Og freden skabes ikke af nationer og store magtfulde mænd. Den skabes mellem mennesker i de lokalsamfund hvor vi lever. Derfor vågner han i en lille landsby på Midtfyn. Det er fra de små trygge lokalsamfund, at freden skal sprede sig og verden igen skal blive til at leve i", forklarer Tyge Mortensen, en af ildsjælene bag mange projekter i den lille by.
Statuen blev indviet på FNs Fredsdag til pladsen foran Galleri Svinestien i Rudme.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Veteraner fik penge tildelt FNs Verdensmål
Salget af en erindringsmønt for regentparrets guldbryllup gav 9,5 millioner kroner, der blev øremærket til støtte af FNs Verdensmål - men en pæn del gik til veteraner og e-sport. Foreningen Støt Soldater & Pårørende fik en halv million, og det samme fik en bornholmsk trivselsgrupper for børn af veteraner. Og computersports-eventen BLAST Pro Series fik underligt nok også to millioner til et stævne.
Der var dog også penge til FNs Verdensmål, nemlig 3,2 millioner kroner til designprisen INDEX: Award for verdens bedste bæredygtige design. Samt 2,8 millioner kroner til en pulje under Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der støtter forretningsudvikling ift. verdensmålene - og 500.000 kroner til en landsdækkende iværksætteruge.
Tom Vilmer Paamand - august 2018


>  Genefke-pris til Tribunal om Danmarks krige
Inge Genefke-prisen 2018 blev givet til arbejdet for et tribunal om Danmarks krige. Bag prisen står Anti-Tortur Støttefonden med ildsjælen Inge Genefke som formand:
- I år har vi valgt et flot dansk initiativ, nemlig arbejdet for at få realiseret et tribunal om Danmarks krige i Afghanistan og Irak, fortalte Inge Genefke ved overrækkelsen. Det er første gang, at prisen uddeles til et dansk projekt:
- To ting var afgørende. For det første, at kriges lovlighed, overholdelse af konventioner og retsforfølgelse af de ansvarlige er tæt forbundet med tortur og vigtige bidrag til arbejdet mod tortur. For det andet tribunalets høje faglige og saglige integritet, der tillige har en solid, mangeårig baggrund i det danske arbejde mod tortur.
Helge Ratzer, der er formand for Tribunalforeningen, takkede for prisen. Udover æren fik Tribunalforeningen 10.000 $ (omkring 63.000 kroner) som et velkomment bidrag til realisering af Tribunalet, der afholdes som en offentlig høring i København den 10.-11. november 2018.
En tribunalgruppe af fremtrædende danske eksperter har påbegyndt arbejdet. De vil især undersøge tre spørgsmål om krigene i Irak og Afghanistan:
- Var krigene lovlige i forhold til international og national lovgivning?
- Overholdt danske soldater og aktører krigens love?
- Kan resultatet af undersøgelsen få retlige konsekvenser?
Tribunalets fem medlemmer er Bjørn Elmquist (advokat, journalist og tid­ligere MF), Bente Rich (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri), Christen Sørensen (professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand), Ole Hartling (overlæge, dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd) og Preben Søegaard Hansen (jurist med fokus på humanitær folkeret og menneskeret). Tom Vilmer Paamand er tilknyttet som researcher for Tribunalet.
Tribunalet er frivilligt og ulønnet, og arbejder uafhængigt af Tribunalforeningen, der står for alt det praktiske og stiller sekretariatsbistand mm til rådighed. Tribunalforeningen blev oprettet i 2016 som en protest mod, at den statslige kommission om krigene blev nedlagt. Læs mere i foreningens projektbeskrivelse - og overvej at støtte som medlem. Hør også radio om projektet.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018


>  Sæt militærets folk til at lave noget nyttigt
Danmark mangler arbejdskraft. Dansk Arbejdsgiverforening mener, det bliver nødvendigt at importere udenlandsk arbejdskraft. Det vil dog være bedre at sætte de ca. 20.000 på militærets lønningsliste til at lave noget fornuftigt. Det vil samtidig øge landets sikkerhed. Hvis der udbryder krig, vil militæret, hvis det kommer i kamp, medføre store ødelæggelser. Det vil være bedre, om landet - trods besættelse - er uskadt, og at folket lever, end at landet ødelægges, og at folket dør. Ud af besættelsen kan der, hvis der ikke bruges voldelige kampmetoder, måske findes humane løsninger.
Henning Sørensen - juni 2018

>  EB: Fredsaktivisme er 'rendyrket had'?!?
I en besynderlig reportage i Ekstra Bladet den 24. juni blev aktivister fra Fredsministerium beskrevet som "ekstremister" og som "et udtryk for rendyrket had". Den avis spreder åbenbart spalterne for hvad som helst...
Carsten Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Fredsministerium, forklarer i et svar, at Fredsministerium deltog på Folkemødet med det budskab, at der er brug for dialog, og at dialog kræver, at man forsøger den svære kunst at forstå sine medmennesker. Carsten Andersen kan derfor godt forstå, hvordan politikere har stemt for oprustning og krigsdeltagelse:
- Men vi er uenige i denne holdning, taler fredsommeligt med dem og prøver at argumentere, så de forhåbentlig stemmer anderledes i fremtiden. Vi tror på, at vi kan opnå større sikkerhed ved dialog end ved oprustning og krig.
Hvis Jim Lyngvild er uenig med os i vores budskab, er han naturligvis velkommen til at skrive og mene dette. Det vil jeg nok kunne forstå og acceptere. Men jeg har svært ved at forstå, at han uden at undersøge det tillægger os så negative personlige egenskaber.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018


>  Fredsrelevant på Folkemødet 2018
Fredsfolk tager igen til Bornholms folkemøde for at sætte freden på dagsordenen. Alle de mere fredsrelevante indslag - inklusive diverse militær populisme - kan findes på en liste over udvalgte oplevelser hos FRED.dk. I år kan freden findes især ved følgende møder og popup-events:
  • Torsdag 14. juni 13:15-14:00 i Civiltinget:
    Alliancefri dansk og nordisk forsvarspolitik
  • Fredag 15. juni 17:00-19:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk om Østersøen som Fredens Hav
  • Lørdag 16. juni 13:30-14:30 i Civiltinget:
    Kan en ny kold krig forhindres?
  • Lørdag 16. juni 14:00-16:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk med alternativer til ny kold krig
  • Lørdag 16. juni 15:10-16:00 i Folkeoplysningen:
    Kan EU skabe fred i vor tid?
  • Søndag 17. juni 9:00-10:00 på Danchells Plads:
    Mød fredsfolk der tror på sange om fred!
Resten af tiden larmer politikerne videre om den påståede nødvendighed for at opruste mod Truslen fra Øst, og at være rigtig bange hele tiden. Kom og find håb i stedet!
Tom Vilmer Paamand - juni 2018


>  Svensk papirkrig
Alle i Sverige har nu fået en pjece om "Hvis krisen eller krigen kommer". Da Sverige står uden for NATO er risikoen for et russisk angreb derovre nemlig reel, har vor danske forsvarsminister postuleret - mens det helt modsatte er tilfældet i Danmark under NATOs paraply - selvom vi alligevel bør være bange, understreger han.
Den svenske pjece er ikke så bevidst skræmmende, som Claus Hjort Frederiksen er, og de danske udgaver fra 1962 og især i 1983 var. Der er lidt skræmmende billeder, men teksten er for det meste afdæmpet - bortset fra denne løsrevne påstand: "Om Sverige blir angripet av ett annat land kommer vi aldrig att ge upp. Alla uppgifter om att motståndet ska upphöra är falska." Sætningen fører til evig krig derovre, hvis ellers nogen tog den alvorligt...
Det indskærpes, at i Sverige har alle mellem 16 och 70 år totalförsvarsplikt, og kan bli krigsplacerade. Man skal også være kritisk og opmærksom på om der kommer Fake News. Sidstnævnte er jo ingen nyhed, og hed psykologisk krigsførelse med falske meddelelser i Danmarks gamle pjecer.
Den svenske pjece forklarer dog fint, at "en av våra viktigaste tillgångar när något hotar oss är vår vilja att hjälpa varandra", om behovet for at lære Første Hjælp og at "många ideella organisationer och trossamfund gör viktiga insatser för vår gemensamma säkerhet och beredskap". Den spørger: "Finns det någon farlig industri eller något annat i din närhet som kan vara bra att känna till". Det spørgsmål burde vel tages som en god opfordring til at få den slags lukket i tide - ikke mindst alle militære anlæg og våbenfabrikker.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018


>  Trumps våbensalg fik Ukraine til at stoppe efterforskning
Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der tidligere var politisk rådgiver for Yanukovych.
Men efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet. Chefanklageren i Ukraine begrunder det med, at man på enhver måde vil tækkes Trump - og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort måtte stoppe. I USA fortsætter tilsvarende sager mod Manafort dog, og trods Trumps og Ukraines modvillighed blev Manafort alligevel dømt ved USAs uafhængige domstole.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, og hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler var derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Netop denne holdning havde Manafort fået gennemtrumfet, til hjælp for Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "GlobalHighway". Navnet ligner "Rasmussen Global", som er Anders Fogh Rasmussens firma, og ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet mere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption, og for ulovlige salgtil Nordkorea. Banken styres af en russer med solid Kreml-kontakt, men dette stopper altså ikke en tidligere NATO-chef fra endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018


>  Forfattere udkæmper cyberkrig
Science fiction-forfattere har altid været inspireret af deres samtids krige og udfordringer, så bøgerne rummer ofte inspirerende samfundskritik - eller det modsatte.
På den positive fløj gik en stor gruppe forfattere og filmmagere i 2017 sammen i projektet Science Fiction Advisory Council, der vil fantasere sig frem mod en bedre verden, og konkret beskrive alle de positive forandringer, der vil kunne gøre denne mulig. Gruppens forslag til et techno-optimistic syn på fremtiden kan læses i novelle-konkurrencen "Seat 14C".
USAs militær fattede tidligt ideen, og inviterede mere krigsglade forfattere ind for at bruge deres spraglede hjerner til strategi og nye våben. Disse samlede sig fx i Projekt Sigma under mottoet "Science Fiction in the National Interest", og rådgav George W. Bush efter 9/11-angrebet.
Nyeste udspil er fra USAs militærakademi West Point. Her ligger et institut til udvikling af metoder til cyberkrig i tæt samarbejde med universiteterne - og også her inviteres forfattere ind til at tænke tanker. Resultatet er just udgivet i form af en række dystopiske tegneserier, der blev jublende omtalt i pressemeddelelser - men underligt nok nu er forsvundet igen fra de militære sider. Tegneserierne kan dog fortsat hentes hos Threatcasting, som er den afdeling af Arizonas universitet, som producerede dem.
Tegnerne har arbejdet godt med det grafiske udtryk, men til gengæld er fortællingerne så præget af at være skabt på kommando, at de slet ikke er nytænkende. I stedet er det dybt kedeligt genbrug af gammelkendte militære løsninger - som fortidens en-dimensionelle krigstegneserier blot tilføjet lidt Facebook-meddelelser og en anelse mere avanceret mekanik.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Google-ansatte i sen protest over udvikling af våben
"Google should not be in the business of war" lyder opfordringen fra 3.000 af Googles ansatte. De beklager, at Google nu udvikler kunstig intelligens for USAs forsvarsministerium til brug for overvågning med droner. Google forklarer selv, at det såkaldte Project Maven ikke udvikles til at affyre våben med, men som protesten anfører vil militæret eje det færdige produkt, og kan dermed selv tilføje dræber-funktioner.
De ansatte er dog ret forsinkede i deres protest over et muligt militært Google-samarbejde, for den slags opgaver har firmaet haft i årevis. Oprindeligt lød Googles motto "Don't be evil", men i 2015 fik firmaet det ny moderselskab Alphabet, der skiftede fokus til det umiddelbart enslydende "Do the right thing".
Men det "helt rigtige" for Google har hele tiden været lukrative militære kontrakter - selv om firmaet i 2013 pralede voldsomt med at nægte at modtage udviklingsstøtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Her nævnte Google så intet om, at deres kendte søgemaskine i 1990erne netop blev udviklet med DARPA-støtte.
Grunden til DARPAs fornyede interesse var Googles udvikling af robotfirmaet Boston Dynamics, hvis primære produkt er mekaniske pakæsler til militær brug - men som Google solgte fra i 2017. Google lægger afstand til regulær våbenproduktion, men har ikke problemer med sit tætte samarbejde med fx Lockheed Martin eller den fortsatte nærkontakt til USAs militære overvågningskolos NSA, der kalder Google "a key member of the Defense Industrial Base".
Det nævnte protestbrev fra medarbejderne må derfor skyldes, at selv de ansatte er forblændede af virksomhedens effektive mediepleje. Brevet om at Google skal holde sig fra krigsindustrien kommer derfor alt for sent. Tak alligevel, hvis brevet kan føre til en oprydning i firmaets etik - men Googles historie tyder ikke på det.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Tyske eksperter kritiserer angreb på Syrien
Eksperter fra den tyske forbundsdag kalder Frankrigs, Tysklands og USAs luftangreb på Syrien en overtrædelse af folkerettens forbud mod vold. En sådan militær magtanvendelse for at straffe udgør en klar krænkelse af internationale konventioner og er ikke tilladt. Tilsvarende påstande er kommet fra Kina og Rusland, men denne juridiske vurdering er fra Wissenschaftliche Dienste, som er et uafhængigt organ under det tyske parlament:
"Der Einsatz militärischer Gewalt gegen einen Staat, um die Verletzung einer internationalen Konvention durch diesen Staat zu ahnden, stellt einen Verstoß gegen das völkerrechtliche Gewaltverbot dar“.
Juristerne henviser til en FN-erklæring fra 1970, der understreger staternes pligt til at undlade militær, politisk og økonomisk tvang mod en anden stat. Aktionerne vil kunne danne præcedens for en fremtidig undtagelse fra forbuddet mod vold i tilsvarende sager, men er ikke bakket op med klare og utvetydige juridiske udtalelser.
Det tyske parlaments jurister afviser hermed de argumenter, som den tyske regering bruger til støtte for angrebet mod Syrien, som en straf for landets formodede brug af kemiske våben. Også Danmark støtter angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Klag til Twitter over Trump!
"Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia, because they will be coming, nice and new and 'smart!' You shouldn’t be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!", skrev USAs præsident Donald Trump på Twitter før USAs seneste store angreb på Syrien.
Donald Trumps trussel er et klart brud på det sociale medie Twitters retningslinjer for brug af tjenesten, ikke mindst denne paragraf: "Twitter Rules: You may not make specific threats of violence or wish for the serious physical harm, death, or disease of an individual or group of people."
Du kan hjælpe Twitter med at holde deres system fri for den slags aggressive trolde ved at indberette problemet. Du behøver ikke have en konto hos Twitter for at klage - og du vil få et svar om at diktatorer og militærfolk står uden for alle regler, men klag alligevel!
Der er også god grund til at klage over Donald Trumps handlinger til FN, men det er desværre ikke helt så simpelt. FNs generalsekretær António Guterres har dog allerede forklaret, at denne brug af militære midler er i strid med FNs grundlag.
USAs missiler mod Syrien var ment som en slags afstraffelse for et fortsat uafklaret giftangreb under borgerkrigen. Missilerne ramte Syrien på den samme dag, hvor FNs eksperter fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons skulle starte på at undersøge giftangrebet.
For at støtte FNs civile opklaring af giftangrebet, kan du skrive til et relevant dansk parti, og bede dem hjælpe gennem Folketinget til at give FN tid og magt til at løse opgaven med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten "støtter" eller blot "forstår", at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark "støtter" sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island, Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de "forstår" angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være "skuffet", mens også Sverige "forstår". Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten "støtter", "forstår" eller kritiserer angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Våben og krigsskibe er tyveri fra de sultende
I år er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i 1953 skrev de velkendte manende ord i smukt sprog:
"... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ..."
Resten af talen kredser om lignende temaer, meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen:
"Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?"
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods heftig modstand fra mange - også internt i USAs magtapparat. De to stater nåede alligevel så langt, at Eisenhower forberedte en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives.
Trods de mange rygter, var det nok helt tilfældigt at USAs spionfly U2 lige da blev skudt ned over Rusland, og hele fredsprojektet blev aflyst. Eisenhower var trods sine fine citater også kendt som en indædt koldkriger. Han sad som præsident i en årrække mere, og holdt så i 1961 en ret kringlet afskedstalemed denne endnu mere kendte advarsel mod det militær-industrielle kompleks.
"... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ..."
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  USA truer med atombomber mod cyber-angreb
Ikke-nukleare strategiske angreb er en ny kategori af trusler , som USA om nødvendigt vil bekæmpe med atomvåben - og nu er cyber-angreb mod amerikansk infrastruktur kommet med i denne bunke. USA fastholder hermed fortsat muligheden for at bruge atomvåben i et first-strike angreb. NATO har tilsvarende erklæret, at et cyberangreb på et medlemsland kan blive betragtet som et angreb mod dem alle, og udløse et samlet modangreb.
Atom-strategien blev udvidet under præsident Barack Obama med mere end en billion dollars til nye missiler og sprænghoveder, samt bombefly og ubåde til at affyre dem med. USA vil også udvikle mindre atomvåben beregnet til taktisk brug på en slagmark - mindre betyder her som Hiroshima-bomben.
Rusland udvikler tilsvarende våben, og præsident Vladimir Putin storpralede i en tale om sine nye våbensystemer. Flest overskrifter gav hans brug af en video, hvor missiler ramte Trumps private golfklub. Ikke mange opdagede, at samme dårlige grafik tidligere var brugt mod Obama, og er mindst ti år gammel. Forhåbentlig er de nye russiske atomvåben også mest sjuskede skræmmebilleder - men stormagternes våbenkapløb går fortsat amok.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  6000 dages fredsvagt siden Afghanistan-krigen
"Krig er terror - Fred er mulig", lyder det fortsat fra Fredsvagten, der har stået hver dag ved Christiansborg lige siden Danmark gik med i angrebet på Afghanistan i oktober 2001. Bo Richard, Peter Henning og en perlerække af utroligt mange andre gode fredsfolk har i årenes løb trofast stået vagt.
"Tænk hvis Danmark igen blev et land man ringede til, fordi man vidste at vi var en hæderlig, retskaffen og klog nation, som dygtigt og troværdigt kunne mægle i verdens konflikter; som vidste og viste, at der er anden vej til fred i verden end det nuværende officielle Danmarks krigs - og militærpolitik", efterlyser Fredsvagten. For først den dag vore politikere begynder at handle fredeligt, vil der ikke længere være grund til den permanente Fredsvagt.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu "med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet". Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
AMK blir interviewet hos.
>  Personalenyt hos Forsvaret
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. En del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for så allerede den næste dag at sælge våben for alverdens våbenindustri - til egne tidligere kollegaer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018


>  Huller i traktat mod militarisering af rummet
Indledningen til Ydre rum-traktaten fra 1967 taler om at bruge det ydre rum til fredelige formål. Mange tror at dette etablerer et generelt forbud mod militære aktiviteter i rummet, men traktaten indeholder ikke sådanne retligt bindende bestemmelser. Henvisningen til fredelig udnyttelse af rummet er nemlig ikke medtaget i den bærende del af traktaten, men er blot "et mål".
Traktaten blev udarbejdet under Den Kolde Krig, hvor de to supermagter allerede havde udnyttet det ydre rum til militære formål gennem rekognoscerings- og varslingssatellitter. Derfor var ingen af dem villige til at lægge begrænsninger på sådanne aktiviteter. Ydre rum-traktaten udelukker kun udtrykkeligt militarisering af Månen og andre himmellegemer, samt placering af masseødelæggelsesvåben i det ydre rum. Forbuddet mod masseødelæggelsesvåben gælder dog kun for permanente eller stationære genstande på himmellegemer, og tillader dermed transport af sådanne våben gennem rummet.
Bortset fra våbnene, er ansvarlig adfærd i rummet altid af stor betydning. I de vigtigste kredsløb bevæger alt sig med 27.000 km/t, så selv en pinocchio-kugle kan smadre en satellit. Før de tilgængelige muligheder begynder at indsnævres endnu mere, bør verdenssamfundet handle i samarbejdets ånd og bundet af ét grundlæggende princip: Hvis rummet bliver mere usikkert, vil dette ikke betyde selektivt usikkert, men usikkert for os alle.
Der er dog tegn på fremskridt, for i februar 2018 blev FN-komitéen COPOUS enig om ni retningslinjer for "space sustainability", der understreger behovet for informationsudveksling og forsigtighed med laserstråler i rummet. Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende, men repræsenterer et tiltrængt skridt fremad mod samarbejde og tillidsskabelse i det ydre rum.
Professor Nayef Al-Rodhan, Geneva Centre for Security
Læs hele analysen her.


>  Stormagterne træner børnehære
Rusland og USA har militære spejderkorps, hvor børnene lærer at skyde, kaste med granater og blive gode patrioter. Ruslands korps blev genoprettet efter at være nedlagt ved Sovjets sammenbrud, og har nu et par hundrede tusind medlemmer mellem 8 og 18 år. Danske forskere ser Ruslands nye ungdomshær som et symptom på, at Putin har problemer med at få støtte fra de unge.
USA har haft sådanne statslige børnekorps de sidste hundrede år. Indtil 2001 var de begrænsede, men nu er korpsene vokset til flere hundrede tusind medlemmer. Aldersgrænsen er 11 år, og de unge kan fortsætte i den rigtige hær allerede som 17-årige. Da USA i februar 2018 blev rystet af en skoleskydning, var drengen bag iført sit træningstøj fra et militært ungdomskorps.
Også England har militære ungdomsafdelinger med våbentræning af børn fra 12-års alderen, og rekrutterer som de eneste i Europa 16-årige som soldater. I resten af verden er problemet med børnesoldater fortsat stort, mest i en lang række urolige lande som Afghanistan, Pakistan, Palæstina og Yemen.
En FN-resolution tvang i 2002 de fleste lande til at stoppe denne praksis. Vedtagelsen betød at også Danmark i 2006 måtte fjerne de sidste muligheder for at gøre mindreårige til soldater.I Danmark er militærtræning og lignende propaganda mod unge nu begrænset til tilbud ved fx sommerlejre.
Tom Vilmer Paamand - februar 2018

>  Skal krigeren Fogh i Nobels fredskomite?
Den tidligere angrebskriger i Irak og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er i spil til at besætte en ledig plads i Nobelfredskomiteen, der udvælger hvem der skal have Nobels fredspris. Som en af mange tusinde nobelfredsprismodtagere igennem deltagelse i ICAN-kampagnen for forbud mod og afskaffelse af atomvåben, fik jeg godt nok eftermiddagskaffen galt i halsen ved denne nyhed.
Hvis det lykkes græsrodsinitiativet Tribunalforeningen at samle kapaciteter til at dokumentere daværende statsminister Anders Foghs meriter i forbindelse med Danmarks deltagelse i den ifølge FNs vedtægter ulovlige start af krig mod Irak i 2003, så er de fleste folkeretskyndige enige i, at Fogh vil kunne dømmes som krigsforbryder ved den internationale straffedomstol.
Det barokke i det norske Fremskridtspartis kandidatforslag ligger også i at Fogh jo i fem år var generalsekretær i NATO, som i 2017 boykottede Nobelprisuddelingen til ICAN. Og det var fordi ICAN-kampagnen fik fredsprisen for sin indsats for at det lykkedes at få et massivt flertal i FN for en traktat med et globalt forbud imod atomvåben.
Hvad værre er, er at NATO med USA i spidsen hele vejen har modarbejdet fredsarbejdet i FN for et forbud, hvilket er logisk fordi NATO-landenes militære trusselsstrategi stadig bygger på at NATO vil være parat til som de første at bruge atomvåben. Men denne strategi er ikke traktatfæstet så NATO-lande som Danmark kan juridisk sagtens tilslutte sig FNs forbudstraktat.
Lægernes internationale fredsorganisation "International Physicians for the Prevention of Nuclear War" har dokumenteret, at selv en total udtømning af bare Indiens og Pakistans atomvåben i en konflikt, udover den direkte forårsagede massedød og ødelæggelse vil være nok til at afstedkomme en såkaldt atomvinter med permanente frostgrader i nok ti år med voldsom hungerdød til følge.
Skulle det lykkes det norske Fremskridtsparti at få puttet Fogh i Nobelfredspriskomiteen og på denne måde gøre Nobelfredsprisen til grin, så har vi bare tilbage at håbe, at den grundige Fogh sætter sig ned og uhildet læser IPPNWs rapport om atomvinteren og så vender på en tallerken, som da han i sin tid på Venstres landsmøde lancerede et paradigmeskifte og højlydt erklærede at vi nu skulle til at tage klimakrisen alvorligt.
UPDATE: Fogh blev heldigvis vraget, og en forsker fra Det Norske Nobelinstitut valgt i stedet.
Arne Hansen - februar 2018

>  Ikkevoldens grand old man er død
Gene Sharp er død som 90-årig. Han var voldsomt præget af Gandhi, og udgav en række fagbøger om ikkevoldskamp. De vigtigste er trebindsværket "The Politics of Nonviolent Action" med de kendte " 198 Methods of Nonviolent Action", og den mest læste er "From Dictatorship to Democracy".
Gene Sharp var sammen med Bertrand Russell med til at organisere Londons første atommarch i 1958, og han arbejdede sammen med fredsforskerne Johan Galtung og Arne Næss. I 70erne var han medredaktør af den internationale fredsavis " Peace News". I en lang periode var han leder af Harvard Universitys " Center for International affairs". I 1982 inviterede han mig til Harvard for at holde foredrag om mine teser om " Ikkevold som strategi i klassekampen".
Gene Sharp var grundlægger af "The Albert Einstein Institution", en organisation baseret på frivillige bidrag, som beskæftiger sig med udviklingen af ikkevoldelige kampmidler. Han teorier fejrede i hans sidste år meget store triumfer. Jeg tænker her på de ikkevoldelige revolutioner, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen.
Det betød at det amerikanske militær fik øjnene op for den kraft, der ligger i folkelige ikkevoldelige protester. De folkelige protester i Hviderusland og Ukraine var baseret på Gene Sharps teorier. I sine sidste år fik han støtte fra Ford Foundation og RAND Corporation. Begge var organisationer, som vi i ungdomsoprøret betragtede som ren CIA-finansiering. Oprøret på Maidan Pladsen i Ukraine var også baseret på Sharps teorier, og det amerikanske militær sikrede oprørerne telte, mad og kommunikationsmidler.
Jeg husker Gene Sharp som en karismatisk personlighed. Æret været hans minde.
Jens Thoft - februar 2018

>  Dommedagsur rykkede tættere på midnat
Den kendte Doomsday Clock har fået et ryk i forkert retning, og står nu på 2 minutter før midnat. Det er en stramning fra sidste år, hvor den blev sat på 2,5 minutter. Atomic Scientists Bulletins nedtælling med Dommedagsuret blev skabt i 1945 af bekymrede forskere, der havde været med til at udvikle de første atomvåben. Uret er deres indikator for verdens sårbarhed overfor katastrofer fra atomvåben, men har siden 2007 også inkluderet truslen fra klimaændringer og ny teknologi. Den nyeste vurdering har dog i høj grad fokus på specielt atommagternes investering i udvikling af nye atomvåben.
Efter Murens fald blev Uret kortvarigt sat på bedre værdier som 10-17 minutter før. Det samme var sket fra 1969-1972 og under en kortvarig lettelse i 1963. Det markante trusselsniveau skyldes i høj grad en verden under præsident Donald Trump, men Dommedagsurets nye voldsomme nedtur startede allerede i tidligere præsident Barack Obamas sidste periode som præsident i årene 2015 og 2016, hvor klokken rykkede fra seks til kun tre minutter før. Så lave værdier er ellers kun blevet anvendt under Den Kolde Krigs hårdeste perioder omkring 1984 og i de tidlige 50ere.
Tom Vilmer Paamand - januar 2018

>  Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige, men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: "I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?"
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for, om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018

>  Teater om Irakkommissionen
Kultursociolog Jørgen Andersen har henslæbt de sidste 25 år med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv, lige siden han ventede på retfærdighed i teaterstykket om Tamilsagen. Nu kommer "Mens vi venter på Irakkommissionen" som en slags fortsættelse. Det er igen gøgleren Peter Larsen, der spiller kultursociolog og ruller arkivmapper fra mørket ud i dagens lys.
Hyldemeter af løgne og bedrag vil blive gennemgået med undren og skarpsindighed i en satirisk udredning af hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation, da Danmark i marts 2003 gik med i USAs invasion af Irak.
Det er et betændt stykke samtidshistorie, der kommer under kniven, men Peter Larsen vil med vanlig tæft vende åben-mund-og-polypper til forundring og latter. Se traileren for teaterstykket, hør Peter Larsen fortælle og læs Gregers Dirckinck-Holmfelds anmeldelse af forestillingen - der spiller på Det Kongelige Teater helt frem til jul. Og mens vi venter på Irakkommissionen, arbejder initiativet Tribunalforeningen fortsat på at sikre en undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan...
Tom Vilmer Paamand - november 2017

>  Uffe Ellemann spreder Fake News fra NATO
Historier om at Sovjets sidste leder Mikhail Gorbatjov blev lovet, at NATO ikke ville rykke mod Øst efter Murens fald. Her kommer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen altid ivrigt på banen for at modsige historien med fuld eks-ministeriel pondus.
Det er løgn, forklarer Ellemann: "Et sådant løfte blev aldrig givet, hvilket Gorbatjov selv har bekræftet". Og påstanden er oven i købet "et eksempel på den misinformation, som russiske troldefabrikker ihærdigt spreder i vestlige medier".
Da Ellemann vel ikke direkte lyver, må han selv være offer for bevidst misinformation, for et sådant løfte er overraskende nemt at dokumentere. Selve traktaten om Tysklands genforening fra september 1990 begrænser nemlig NATOs muligheder mod Øst med ordene:
"Foreign armed forces and nuclear weapons or their carriers will not be stationed in that part of Germany or deployed there."
Et løfte om ikke at placere fremmede styrker mod Øst blev altså klart givet, her gældende for det tidligere DDRs område og i form af en underskrevet traktat mellem stormagterne - hvilket gør Uffe Ellemanns platte mobberi om "russiske troldefabrikker" endnu mere pinlig.
Den misvisende henvisning til Gorbatjov lader Uffe Ellemann til at have fundet blandt NATOs egen propaganda, hvor organisationen behændigt undgår at citere afslutningen på Gorbatjovs svar, hvor han grundigt modsiger NATO:
"The decision for the U.S. and its allies to expand NATO into the east was decisively made in 1993. I called this a big mistake from the very beginning. It was definitely a violation of the spirit of the statements and assurances made to us in 1990."
Senest har Ruslands ambassadør blandet sig i sagen. Læs en længere analyse på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2017

>  Manden der reddede verden er død
En af de få rigtige krigshelte er død. Oberstløjtnant Stanislav Petrov traf nemlig den helt rigtige beslutning i 1983, hvor Sovjet var tæt på at starte en atomkrig. Varslingssystemet viste at USA havde affyret fem atommissiler mod Rusland. Petrov var øverstbefalende officer og havde nu kun få minutter til at afgøre, om hele jordkloden på hans ordre skulle lægges øde. Han mistænkte dog at de avancerede computere tog fejl, og undlod at trykke på den røde knap - så verden overlevede.
Efter Murens fald kom Petrovs historie langsomt frem, mens han levede stille videre som pensionist i Moskva. Her døde Petrov af lungebetændelse den 19. maj, men hans død blev i første omgang ikke bemærket i større kredse. Først mange måneder efter stod historien så pludselig i stort set samtlige medier.
Selv Jyllands-Posten roste Petrov for hans militære ulydighed i en leder, hvor avisen skrev om Nordkoreas trusler og advarede mod krig udløst af uforstand - og samtidig sammenlignede USAs præsident Trump med et problembarn i en børnehave. Disse fornuftige tanker sekunderes i en blog samme steds af Holger K. Nielsen fra SF: "Et lille fejltrin og det kan få altødelæggende konsekvenser. Vi kan ikke regne med altid at være så heldige, som da Petrov i 1983 brugte sin intuition ... Atomvåben er noget djævelskab, som bør fjernes fra Jordens overflade".
Tom Vilmer Paamand - september 2017
Læs mere fra de russiske arkiver på FRED.dk


>  Skal Folkemødet være en våbenbazar?
En gigantisk militærfarvet radar var i år Folkemødets første hilsen til de gæster, der kom gående til fra nordsiden af Allinge. Våbenfabrikanten Weibel Scientific stillede op på Bornholm for at finde kunder til sit missilforsvar, og Folkemødet gav velvilligt plads til formålet.
Weibel stod også for et salgsmøde under parolen: "Giv NATO det, NATO mangler", hvor diverse militære og folkevalgte beslutningstagere fik præsenteret behovet for Weibels produkter i samarbejde med brancheforeningen for Dansk Forsvars- og Aerospaceindustri.
En gruppe fredsaktivister undrede sig over, at Folkemødet åbenbart synes at våbenindustriens salgsboder hørte med nu. Aktivisterne mødte derfor op ved radaren med fredsfaner, og holdt brandtale mod Weibels invasion.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017
Se flere billeder fra aktionen på FRED.dk


>  EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Krigerisk statsmand hjalp med fredsspørgsmål
Niels Helveg Petersen er just død. Han var desværre en solid del af Det Radikale Venstres kovending bort fra partiets tidligere mere pacifistiske holdning, så de i nyere tid har støttet 90 procent af alle Danmarks militære eventyr. Men Niels Helveg Petersen skal også mindes som en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Denne totale enighed medførte at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde - eneste undtagelse var Niels Helveg Petersen.
"Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigs- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål", svarede Niels Helveg Petersen - selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste anvendte de juridisk vigtige ord "folkedrab" og "folkemord" om den brutale fremfærd, som Muammar Gaddafi brugte mod et oprør.
Gaddafis nedskydning af ubevæbnede demonstranter krævede da også indlysende hårde fordømmelser, men de nævnte ord er en del af FN-juraen, som ikke bør udvandes fra deres oprindelige mening. Folkemord beskriver det utænkelige, der så alligevel er foretaget et antal gange - nemlig målrettet udryddelse af en nøje afgrænset befolkningsgruppe.
Daværende udenrigsminister Lene Espersen svarede langt om længe: "Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retlig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted."
De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: "Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre."
Læs baggrunden for ovenstående fra 2011 på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Verden er blevet fredeligere - også i England!
Naturligvis er det træls når galninge kaster bomber efter hinanden - men her i vores fredelige hjørne af verden er det en meget overskuelig risiko. England havde for snart længe siden i en årrække problemer med terror, hvor der jævnligt sprang bomber. Omkring hundrede terrordræbte hvert år, nogen gange mange flere.
Men de sidste tyve år er dette billede vendt totalt, og dødstallet ligger nu på nogle få personer om året - med kedelige afvigelser på op til et par dusin, som det just skete i London. Terrorangreb er rigtig grimt, men der er umiddelbart ingen grund til at gå i større panik. Den samme beroligende udvikling er nemlig også sket for Danmark, hvor det fortsat er langt mere risikabelt at krydse en trafikeret gade. Selv om alle lader til at have glemt det, sprang der i en længere periode fra sidst i 1970erne bomber herhjemme hver eneste måned.
Dengang blev der også gjort meget for at stoppe terroren, men trods den tids voldsommere angreb slet ikke så meget som nu. Opportunistiske politikere benytter naturligvis altid lejligheden til at få godkendt stramninger, de alligevel har gået og drømt om. Og hvis vi rider med på deres misbrug af folks frygt, får de lov!
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Mange i EU vil ikke med i støttekrig for NATO
Op mod halvdelen af Englands, Spaniens og Tysklands borgere støtter ikke op bag NATOs såkaldte musketer-ed. De tre lande er splittet mellem fra 43-53 procent imod, til 40-46 procent for, ved spørgsmålet om deres eget lands militær skulle kæmpe med, hvis Rusland angreb et af sine nabolande. Også i Frankrig er et stort mindretal imod, mens opbakningen modsat er ret massiv i Holland og Polen. På den anden side af Atlanten støtter Canadas og USAs borgere op med fra 58-62 procent.
Meningsinstituttet PEW fremlagde undersøgelsen under den jublende overskrift: "NATO's Image Improves on Both Sides of Atlantic", efterfulgt af mere prosaiske "European faith in American military support largely unchanged". Tallene viser også at skillelinjen i USA ligger helt modsat af Europas, for i USA støtter et voldsomt flertal af "liberals" NATO, mens kun under halvdelen af "conservatives" er for. Undersøgelsen dækker kun de større EU-lande, så Danmark er ikke nævnt.
Undersøgelsen er lavet mens NATO-landene er ved at tilslutte sig kravet om hvad der skal blive en fordobling af de fleste landes militærbudgetter. Pt ligger de fleste lande på under 1,2 procent ligesom Danmark. Procenttallet er en meningsløse målestok, da fx Grækenland af lokale grunde bruger meget mere på militær end Danmark, men trods dette har svært ved at deltage i NATOs missioner, hvor Danmark altid villigt stiller op. Kravet om de to procent vil gøre NATO voldsomt stærkere end sine titulære modstandere, så fx Tyskland får et større militærbudget end hele Rusland.
En anden målestik for at støtte global sikkerhed er FNs fredsbevarende styrker, hvor Danmark tidligere har spillet en stor rolle. I dag er denne indsats stort set overladt til ikke-vestlige lande, med Bangladesh, Etiopien, Indien, Nepal, Pakistan og Rwanda i front, der alle har mellem 5-8.000 tropper sendt ud. Gennem de sidste 50 år havde Danmark ofte selv mere end 1.000 ude, men i dag er tallet nede på 36 udsendte - hvilket kun er halvt så mange som USA. Rusland har 95, mens Kina har 3.000 afsted.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Kirke tjener vildt på investering uden våben
Church of England, der er Englands folkekirke, er en af verdens bedste til investeringer. Gennem de sidste årtier har kirkens fond tjent små ti procent om året, vel at mærke ved at holde sig helt fra investeringer i våben samt alkohol og tobak. Disse produkter betrages ellers i investeringskredse som gode til et højt afkast, men Church of England klarer sig langt bedre uden. Kirken har en formue på knap 70 milliarder kroner.
I Danmark er den nemmest tilgængelige del af Folkekirkens værdier forudbetalte penge til vedligehold af gravsteder - en formue på mere end tre milliarder kroner. Disse er pt investeret i stats- og realkreditobligationer, men mange ønsker at udvide til mere risikable investeringstyper. Der er dog enighed om at heller ikke Folkekirken skal investere i våbenindustri eller andre uetiske ting.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Dansk militær skal skræmme russerne fra angreb
Nye milliarder til flere kampfly, krigsskibe og professionelle soldater er tvingende nødvendigt for Danmark, "hvis vi skal afskrække Rusland og andre utilregnelige stormagter fra at indtage Østersøen". Dette bombastiske budskab lyder fra militæranalytiker Mikkel Vedby Rasmussen, nu professor i statskundskab på Københavns Universitet, men tidligere chef for diverse af Forsvarets tænketanke.
"Danmark hænger fast i en idealistisk drøm fra efterkrigstiden om, at fred i Europa er kommet for at blive, og at krige mellem suveræne stater hører fortiden til. Men den periode er slut nu", erklærer Mikkel Vedby Rasmussen. Kun med lokal oprustning kan vi stoppe russerne i tide og dermed hindre en atomkrig. Derfor skal befolkningen hidses op til at kræve voldsomt meget mere militær - om forsvarsudgifterne så skal lande på 3 procent af BNP.
"I det hele taget skal vi hurtigt kunne sende relativt store hærenheder af sted til de baltiske lande, som udgør Danmark strategiske grænse i dag. Det kan blive relevant at have Patriot-missiler på Bornholm, hvis Rusland opruster i Kaliningrad."
Vedbys nye bog med dette tema hedder "Hvad er krig og fred i dag?", og udkommer underligt nok på Informations Forlag. Parolen er at det reelle trusselsbillede mod Danmark hidtil er blevet overset til fordel for værdipolitiske tiltag om demokratiopbygning og kamp mod terror i fjerne lande.
"En humanitær stormagt kan ikke gøre andet end at udlevere lommetørklæder, hvis Putin invaderer de baltiske lande. En humanitær stormagt vil heller ikke kunne sende kampfly på vingerne, hvis russerne krænker vores luftrum."
Mikkel Vedby Rasmussen lyder som om samtlige nedladende paroler fra Den Kolde Krig nu ukritisk kan genbruges, og det samme kan den tids mislykkede militære teorier. Måske er der lidt bedre argumentation i selve bogen, men det lyder ikke sådan. Trine Pertou Mach fra MS har som svar skrevet: "Drop nu den oprustningsiver!".
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Dansk-Vestindisk ø brugt til test af kemiske våben
Først i1944 blev den sidste af de Dansk-Vestindiske Øer solgt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste ellers i april til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA - men en af dem var altså ikke med i pakken. Sidste ø købte USA i 1944, nemlig Water Island, der har navn efter sine naturlige bassiner med ferskvand. Øen tilhørte dengang Det Østasiatiske Kompagni, som fik $10,000 dollars - efter at ØK havde presset USA til købet ved at foreslå et salg til Tyskland. Øen blev så brugt af USAs forsvarsministerium, der befæstede øen som forsvar for en ubådsbase – samt i nogle år lod hærens Chemical Warfare Division teste kemisk krigsførelse på øen, her i blandt Agent Orange. Siden hen er øen blevet renset og udlejes nu til hoteldrift mm.
Tom Vilmer Paamand - marts 2017


>  Slavers ikkevoldelige kamp på De Dansk-Vestindiske Øer
Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk-Vestindiske Øer er formand for foreningen Carida, bevægelsen for Virgin Islands forsoning. Danske skoler fortæller at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men han blev faktisk tvunget til det af helten Buddhoe fra St. Croix under et oprør i 1848, fortæller Shelley:
Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen, blev det gjort officielt med deres handlinger, og af de strategier, der blev anvendt. General Buddhoe bar denne titel på grund af sin militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse klædt i hvidt, mødtes på Fort Frederik i Frederiksted, og krævede deres frihed. Fortet var militærets og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.
Beskeder gik ud til plantageejerne for få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krudtposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt op med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet.Så fortæl mig, hvad ville du have gjort – i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed – hvis du var i Peter von Scholten sko?
Interviewet er fra 2010, men aktuelt da statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Læs resten på Modkraft.dk.
Caf Thor - 2010




Se også Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013
AldrigMereKrig.dk ©2018
Aktuelle Indlæg