|
|
Flag på halv den 5. september 2011
Kære fredsven!
Så nærmer datoen 5. september sig, den dag da Folketingets militaristiske partier har bestemt, at der skal flages for soldaterne.
Som sidste år vil Aldrig Mere Krig indrykke en annonce i så mange dagblade, som vi kan skaffe penge til. Med opfordring til at flage på halv i sorg over vort lands krigsdeltagelse og vort folks militarisering.
Annonce var sidste år med i Politiken og i Kristeligt Dagblad. Vi håber at alle I, der var med sidste år, vil være med igen, og at I alle vil hjælpe med at finde flere, som vil være med.
Vi sætter ingen pris for deltagelse; men jo flere penge vi får ind, jo flere dagblade kan vi avertere i. Sidste år var de fleste indbetalinger på 100 og 200 kr. og nogle gav større beløb.
Vi har sat sidste frist til 23. august. Sidste år kom flere desværre for sent til at få deres navne med i annoncen.
Tilmelding kan ske ved indbetaling på Aldrig Mere Krigs bankkonto i
Arbejdernes Landsbank: Reg. nr. 5396 Konto nr. 000 030 9139.
Eller send tilmeldingen med et beløb i crosset check til Aldrig Mere Krigs kasserer: Poul Pedersen, Fyrresvinget 35, 8600 Silkeborg.
Lige som sidste år kommer ide og initiativ til denne annonce fra: Henning Sørensen, Irisvej 17, 8500 Grenå
Annoncetekst:
Det folketingsflertal, der står bag vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har vedtaget, at den 5. september skal være flagdag til ære for danske soldater.
Som modstander af alt militær er vi dybt bekymrede over, at vort land deltager i angrebskrige og besættelser og vi sørger over alle, civile såvel som soldater, som må lide og dø i dem.
Derfor opfordrer vi alle der er enige med os til at markere deres sorg ved at flage på halv stang den 5. september.
Pressekontakter og mere information om flagdagsannoncen:
post@arnehansen.net.
Aldrig Mere Krig, v/ Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn. Tlf. 3042 0818
eller
Henning Sørensen, forfatter, f.h.v. skraldemand, Villa Pax, Irisvej 17, 8500 Grenå. Tlf. 8632 1679
... Det skete i 2010.
|
|