|
Militærnægtelse før og nu
-
I anledning af Militærnægterlovens 90 års
fødselsdag 13. dec. 2007:
Militærnægterloven
13. dec. 1917
underskrev Christian 10. en lov der helt sikkert
mishagede den militaristiske og dybt reaktionære
monark: "Værnepligtige for hvem militærtjeneste
af enhver art strider mod deres samvittighed kan
overføres til civilt statsarbejde af ikke
militær karakter." - Danmark havde fået sin
første og verden sin anden militærnægterlov (den
første var den britiske der blev vedtaget året
før).
I dag er Danmark i
angrebskrig. Vi må med græmmelse konstatere at
vort folk der efter nederlaget i 1864 havde
mistet tilliden til militære magtmidler, siden
2. verdenskrig er blevet stadig mere
militariserede.
Det var bl.a. en
henvendelse fra 491 danske præster der førte til
militærnægterloven. Nu har kirken via
soldaterhjem og feltpræsteordning ladet sig
spænde for militarismens vogn. Godt ville det
have været om der i denne jerntid også var
røster i kirkeligt regi der turde tale
oprustningen midt imod.
Militærnægterlovens
90 års dag er en milepæl, men først og fremmest
bør den være et springbræt til intensivering af
"Aldrig Mere Krig"'s arbejde til folkegavn.
Henning Sørensen
Militærnægtelse i 2008
Værnepligt har kun minimal betydning for
moderne krigsførelse. Nu udkæmpes krigene med
professionelle, betalte soldater.
At
være militærnægter i dag betyder: at nægte på
nogen som helst måde at være med til at
muliggøre militær magtanvendelse. En
militærnægter medvirker ikke til udvikling eller
produktion af materiel der anvendes af
militæret.
Siden
1992 har der i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring, § 63 stk. 3, stået:
"Et medlem der nægter at medvirke til udvikling
og produktion af krigsmateriel, jf. lov om
krigsmateriel mv., anses for at have en
fyldestgørende grund til at undlade at overtage
arbejde".
I den stadig gældende "lov om krigsmateriel mv."
defineres krigsmateriel som "Materiel som er
konstrueret til militær anvendelse og som ikke
finder civil anvendelse", og "komponenter som er
konstrueret til anvendelse i ovennævnte
materiel, og som ikke finder civil anvendelse.
I dag er det desværre umuligt at skelne skarpt
mellem civilt og militært materiel, og civil og
militær anvendelse er filtret ind i hinanden. -
Dermed er §63 stk. 3 i den gamle
arbejdsløshedslov udhulet og yder ikke mere
militærnægteren nogen reel beskyttelse mod at
miste sit forsørgelsesgrundlag.
Bodil K. Nielsen
|
