Den 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse.
På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været
7912 luftangreb
mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre.
I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret
bombet løs
siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har
femdoblet
mængden af angreb med droner.
Flybomber udefra er dog et "relativt" mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små "rockerbander", der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder.
Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var "ubærlige". Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen.
Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Læs hele teksten på
FRED.dk
- samt forslag til bedre handling fra
RIKO.nu
> Ny nordisk blok i NATO mod atomvåben! Med et omsving af geopolitiske dimensioner ser Finland og Sverige ud til at være på vej ind i NATO. Trods alt, kan dette få en vis positiv betydning, for så kan det atomare sammenhold i NATO blive udfordret fra nordisk side. De nordiske lande har alle en klar fælles front mod selv at få påduttet atomvåben, og denne front kunne i bedste fald vokse til et bredere sigte - i og med at der pludselig kan sidde hele fem samarbejdende nabostater i NATO med sådanne holdninger. Modsat kunne denne (fortsat ret teoretiske) modstand, forstærket med Finland og Sverige, ses som et problem af NATOs egne atommagter Frankrig, Storbritannien og USA, samt andre med hang til store bomber. I debatten om NATO-udvidelsen, kan dette altså på samme tid være et NATO-argument imod denne, men også et positivt mål at stile imod, hvis udvidelsen bliver en realitet.
- Danmark: Forsvarsminister Morten Bødskov: "Hvis amerikanerne kommer og siger, at de vil have lov til at stille atomvåben op på dansk grund, så er svaret nej!" - Finland: Defence minister Antti Kaikkonen: "We are not going to request for nuclear weapons to be put on Finnish soil, nor is anyone pushing [such plans]." - Island: "The national security policy of Iceland is to embrace that Iceland and its economic zone be declared a nuclear-free zone." - Norge: "Norsk base- og atompolitikk har begrensninger på lagring av visse våpentyper på norsk territorium [atomvåpen, landminer og klasevåpen mv]." - Sverige: "Regerinspartiet Socialdemokraterna ska verka för att Sverige uttalar unilaterala förbehåll mot utplacering av kärnvapen och permanenta baser."
Se også ICANs rappport: Why NATO members should join the UN nuclear weapon ban.