Danmark kunne hjælpe bedre uden militær til Syrien
Fredsministerium har før afstemningen april 2016 sendt et forslag til Forsvarsudvalget om mulige alternativer til at sende danske soldater til Syrien. Det er nemlig at miste proportionssansen, når de ivrigste fortalere for forslaget giver denne kriminelle organisation så meget anerkendelse, at man anvender betegnelsen "Islamisk Stat" og sammenligner med de forbrydelser mod menneskeheden, som Sovjetunionen under Stalin og Tyskland under Hitler gjorde sig skyldige i - og så vil lade dansk militær bombe den væk fra jordens overflade.
Under første behandling af lovforslaget viste det sig også, at der ikke er klarhed over hvordan man har tænkt sig at opnå sine mål. Man kan heller ikke med sikkerhed sige, hvem de danske bombepiloter og soldater kommer til at arbejde sammen med - og danske soldater bliver ikke på forhånd instrueret i, hvordan de kan tage fanger. Beslutningen om at udvide den såkaldte krig mod terror ind i Syrien hviler på et meget tyndt grundlag. Det nuværende Folketingsflertals ønske om at spille med de militære muskler er en symbolsk gestus, der har til hensigt, at vise en terror-opskræmt befolkning politisk handlekraft og samtidig holde Danmark inde som en del af "den villige koalition" med USA i spidsen.
Vi mener med udgangspunkt i FN pagten, at fred skal opnås med fredelige midler og at den påtænkte udstationering af bombefly og specialenheder ikke vil have den ønskede effekt. Dette er en ualmindelig fedtet og meget uambitiøs indsats. Mere ambitiøst kunne man gennemføre en selvstændig dansk analyse af problemet, øge støtten til det syriske civilsamfund, øge humanitær hjælp og hjælp til genopbygning, skabe en effektiv økonomisk og politisk embargo og inddæmningsstrategi samt øge støtten til våbenhvile og fredsproces.
Herhjemme bør Danmarks evne til "fredsførelse" øges gennem en gennemgribende evaluering af dansk aktivistisk krigspolitik, øget forskning og uddannelse i international ikkemilitær konfliktløsning og etablering af et sikkerheds- og nedrustningspolitisk udvalg i Folketinget - samt øget støtte til dansk udviklingsbistand og FNs diplomatiske fredsindsatser, og en alliancefri og selvstændig udenrigspolitik. ...
Læs hele teksten på FRED.dk! Hasse Schneidermann - april 2016
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse! Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning. Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi. Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod. Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund. Tom Vilmer Paamand - december 2021