Også Danmark vil slås i Syrien
USA beder Danmark om endnu mere hjælp til den militære kamp mod ISIL, nu i Syrien. Eller mere korrekt, USA har spurgt en lang række lande, heriblandt Danmark. Det bekræfter udenrigsminister Kristian Jensen, der "ser positivt på henvendelsen", hvor USA beder om "jagerfly, specialstyrker, logistisk støtte, minerydning eller medicinsk kapacitet".
"ISIL er en trussel mod vores hverdag i Danmark. Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse", siger Kristian Jensen - som kronisk kun kan få øje på militære løsninger, men dog ikke har "fantasi til at forestille sig, at danske landtropper bliver sendt af sted". USA har længe bombet i Syrien, og på det seneste er også England og Frankrig kommet med.Det ISIL-inspirerede terrorangreb i Paris kom kort efter, at Frankrig havde kastet sine første bomber mod ISIL i Syrien. Når diverse vestlige nationer kaster bomber over Syrien, er det folkeretsligt et angreb på landet, da der i modsætning til Irak ikke er en aftale om dette. På trods af ISIL som fælles fjende, er Syriens leder Assad ikke en allieret i kampen, da Vesten fortsat forsøger at få ham fjernet.
Danmark havde allerede valgt at blande sig i Syrien, da det er besluttet at sende en radar til Irak, der også skal overvåge det østlige Syrien. Umiddelbart har Danmarks bombeglade partier det problem, at vore nedslidte kampfly ikke er klar endnu, da de måtte trækkes hjem efter at have deltaget med voldsomme bombardementer i Irak. Et flertal i Folketinget støtter omgående muligheden for mere dansk krigsdeltagelse, med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Venstre i front.
Radikale Venstre er fortsat en anelse skeptiske, mens Liberal Alliance endnu ikke har markeret sig. Alternativet afviser denne gang at være med: "Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt freden, og insistere på at bringe alle parterne til forhandlingsbordet - Iran, Saudi-Arabien, Rusland - og få Assad ud eller ind som nøglen til at løse konflikten". Det er SF enige i, og "anser det for udelukket, at vi kan støtte at sende F16-fly afsted", men afslutter med "i hvert fald lige i øjeblikket". Enhedslisten mener "diskussionen om at sende danske kampfly af sted virker som symbolpolitik", men fastholder i stedet deres gamle plan om danske våbentransporter til kurdiske militser i Syrien.
Tom Vilmer Paamand - december 2015
> Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning Efter Uffe Ellemanns død, huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning. Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer støttede faktisk en del af dem. De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest. Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen. Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et "alternativt sikkerhedspolitisk flertal", der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning. Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal. Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år skrev han, at "der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig". Selvom der også i dag er et solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år. Tom Vilmer Paamand - juni 2022