En fredeligere verden med nedbrudte IC4-kampfly!
Fredsbevægelsens hemmelige plan lykkedes til fulde denne gang. Generaler og politikere var ustoppelige i deres drømme om fortsat dyrere og mere dødbringende kampfly, så projektet gik ud på at lade dem tro, at de fik det. Dette ny kampfly var den perfekte løsning, og snart havde det meste af NATO derfor udskiftet deres effektive små dræberfly. Men afløseren var en gøgeunge, der uskadelig
sad fast
i hangaren, men den opåd alle militærbudgetter.
Uden brugelige kampfly blev resultatet en fattigere, men også
fredeligere
verden, hvor politikerne
ikke længere
frit kan kaste bomber mod udpegede slyngelstater. I stedet må de finde på andre og billigere løsninger som forhandling, diplomati og udviklingshjælp. Alle deres så dyrt fejlkøbte kampfly står kronisk ubrugelige nedpakket i mølkugler, mens kun alverdens jurister fortsat slås med dem.
Producenten Lockheed Martin er for længst gået konkurs, og ingen kan længere gennemskue millionerne af kodelinjer, der skulle få kampflyets computere til at lystre. Det tog en del år, før politikerne endeligt gav op. Inden da havde de utallige lappeløsninger, som producenten lovede ville hjælpe, kostet landene
så dyrt
at de nu også stod med forældede og nedslidte kampvogne og krigsskibe.
Fredsbevægelsen glæder sig over, at politikere og generaler hoppede i fælden. Selv om det blev en dyr omgang, og pengene kunne have været brugt så meget bedre, er den nyvundne fred hele prisen værd.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016
> Danmark opruster vildt i et par år Den danske militærbyrde har fået endnu et markant spark opad,og det ser rigtig grimt ud, i første omgang til mere end en fordobling. Den igangværende pukkel er planlagt til at skulle falde en anelse igen, til et stabilt højt niveau på to procent – og regeringen lover fremover at prioritere krig fremfor velfærd. Set over de sidste 25 år viser ovenstående opdaterede graf en fæl rød tendens-streg, der peger stejlt opad. I grafen er også indsat en optimistisk grøn tendens, for set over tid virker tallene mindre skræmmende. Militærbyrden var nemlig værre i 1960erne, set som procent af bruttonationalproduktet. Lige siden var den overordnede tendens pænt nedadgående – men sådan er det ikke mere. Om truslerne mod Danmark skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en opdateret vurdering, at ”Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere mere selvhævdende overfor NATO”. Men selvom FE skræmmer med at ”Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO”, er der fortsat ikke nogen aktuel militær fare mod Danmark og NATO. Rusland vil nok ”udfordre NATO-lande”, men vil ”i de kommende år fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse NATOs artikel 5”. Trods FEs konstant mere afdæmpede vurderinger, oprustes Danmark voldsomt. Mens militærbyrden de sidste mange år lå på lidt over én procent, rammer den de kommende år helt oppe på 2½ procent – en samlet merudgift nu på yderligere et par hundrede milliarder alene for de næste par år. Trods gigantudskrivningen afsatte partierne bag ikke samtidigt lidt småpenge til at opbygge en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning, som AMK har foreslået – blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kunne ellers gøre en verden til forskel på dette område. Tom Vilmer Paamand - marts 2024