Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den
mulighed
forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske
våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne
smyge sig
uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt
tavshedspligt
om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig
hjalp
undervejs med ved at opspore de fortrolige
firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det
Radikale
Venstre, der i 1989 med hjælp
fra SF
fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i
dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages
forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med
voldelige
bofæller samt om passiv
rygning
på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens
løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015
> Grøde i fredsbevægelsen I lyset af krigen i Ukraine og dens resulterende brede oprustning, er en række organisationer nu i færd med at stifte et "Fredsinitiativ for fælles at planlægge kampen for fred og nedrustning". De gamle landsdækkende grupperinger, som AMK og Kvindefredsligaen, samt nykomlingerne Forbyd Atomvåben, Fredsministerium, Fredsvagten og Tid Til Fred har været med i det indledende arbejde. Fredsinitiativet har budt alle organisationer og enkeltpersoner velkomne, og ud over dedikerede fredsfolk har også forskellige græsrodsorganisationer og politiske grupperinger meldt sig. Fredsinitiativet er i nærkontakt med den tilsvarende nystartede kampagne " Nej Til Oprustning", der ønsker "Ja til konfliktmægling, diplomati og gensidig nedrustning", så et samarbejde er sandsynligt. Fredsinitiativets foreslåede grundlag "opfordrer til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine", "Ja til humanitær bistand" og"Nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side", samt "Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine". Mere overordnet er der pt også andre aktuelle paroler med, om "Nej til atomvåben og amerikansk militær på dansk jord" og "Nej til ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet", men ikke noget om "Danmark ud af NATO" eller "Nej til USA's imperialisme". De sidstnævnte emner skabte nemlig lidt diskussion. Aktuelt er danskernes opbakning til NATO større end nogensinde og nogle håber, at et bredere militært samarbejde i EU kunne svække USAs dominans. Også lokalt spirer mindre fredsgrupper frem. Et græsrodsinitiativ for enkeltpersoner kaldet " Fyn for fred " vil "gå imod strømmen og arbejde for dialog og nedrustning". De følger en model fra Kvinder I Sort ved at lave mindre aktioner lokalt i fynske byer. I Midtsjælland kalder en gruppe sig "Almindelige mennesker for fred", og i det sydjyske " Sønderborg mod Krig og Terror". Landet rundt er gode borgere også gået ind i arbejdet med at tage imod de nye krigsflygtninge, og ligefrem at hjælpe dem herop, hvilket denne gang omfavnes af stort set alle politikere og erhvervslivet - en stærk kontrast til den tidligere mere forbeholdne modtagelse af andre flygtningegrupper. Mere traditionelt får Folkemødet på Bornholm nu atter besøg af fredsfolk, arrangeret gennem Fredsministerium, der her i april kan holde 10-års jubilæum, hvor en bred kreds af aktivister og fagfolk samles for at kikke fremad.