Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Morfinfabrikker kan stoppe opiumskrige
Fredsbilleder...
Forskere har designet en gær, der kan omdanne sukker til morfin på billigere vis end ved at høste opiumsvalmuer. At vestlige kriminelle så kunne overtage opiums-produktionen, ændret umiddelbart intet ved vor egen kriminalitets-rate. Men i opiumsvalmuernes hjemlande ville det i første omgang betyde fattigere bønder, men så på sigt mindre rockerbande-agtige samfund, når disses solide indtægtskilde fjernes. Mindre at snylte på for alle korrupte magthavere og militser - og dermed en mulighed for fredeligere samfund. Samt ikke mindst en solid undskyldning mindre for stormagtsindblanding og bomber.
Da u-landenes jutefibre blev slået af markedet af plastik, gik det hårdt ud over de fattige producentlande - men her er endelig et produkt, hvor det giver god mening at udkonkurrere u-landenes egen produktion, så deres narkobønder i stedet kan få lov til at dyrke fødevarer. Køb dansk - kræv at få nationalt produceret narko til vore egne narkomaner. Dansk narko i danske arme - støt din lokale narkobaron, og skab fred i u-landene!
Tom Vilmer Paamand - juni 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krænkelsesparate piloter
Den nyeste rapport fra det danske forsvar om himmelhavet over os konkluderede, at krænkelser af dansk luftrum sker sjældent. Modsat smældede andre overskrifter just ud, at ”Danske F-16 kampfly afviser flere ubudne gæster”.
Det lyder jo alarmerende, men forskellen ligger mest i, at de nævnte danske fly har været ihærdigt opsøgende helt ovre ved Ruslands grænse mod de baltiske lande. Og ikke så overraskende er det oftest nabolande, som kortvarigt får sådanne uvarslede besøg.
Vore svenske naboer har noteret, at det også for dem derfor er ganske ovanligt med ryska kränkningar, danskarna är värst. I perioden 2016-18 har danske krigsfly nemlig uvarslet og skarpt bevæbnede krænket luftrummet over Sverige 14 gange, mens russerne kun fløj forbi tre gange.
Tom Vilmer Paamand - november 2019






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023