Nedrustningsaftalerne ramler
Rusland får nyt atommissil og EU-lande får USAs forbedrede atombomber, så atommagterne skælder igen ud på hinanden over hvem der først overtrådte hvilke aftaler. Aktuelt har Rusland brudt nedrustningsaftalen INF om mellemdistanceraketter med et nybygget krydsermissil, hævder USA. Og smækker uventet trumf på ved at præsident Trump så vil opsige aftalen. Modsat - og dårligt nok rapporteret i de vestlige medier - påstår Rusland, at USA bryder nedrustningsaftalen NPT om ikke-spredning af atomvåben. Europa har nemlig fortsat et par hundrede af USAs sprængklare atombomber stående - og disse vil i løbet af de næste år blive opgraderet til langt værre og mere effektive udgaver.
Et andet anklagepunkt drejer sig om opstillingen af en landbaseret version af det såkaldte missilforsvarsskjold der skulle kunne skyde fjendtlige raketter ned fra "slyngelstater". Baserne i Polen og Rumænien har nemlig fået et kompliceret afskydningssystem, der teoretisk er i stand til at affyre USAs Tomahawk-missiler, som kan være atombevæbnede.
Nedrustningsaftalerne lader altså til at være i fare, og det lover ikke godt for Europa, for de udskældte våbensystemer er placeret lige rundt omkring os, hvor de i givet fald også vil tørne sammen. Samtidig med at USA beklager sig over Ruslands nye missiler, arbejder Pentagon selv på at udvikle nye jordbaserede raketter. Efter Murens Fald blev de fleste af USAs atomraketter i Europa ellers fjernet, så kun Frankrigs og Storbritanniens egne atomraketter stod på land her. Der er pt ingen konkrete planer om at vi i Europa oven i de nævnte atombomber også skal belemres med USAs fremskudte atomraket-baser igen, men risikoen vokser dag for dag.
I oktober 2018 var USAs nationale sikkerhedsrådgiver på besøg i Rusland - den altid krigsbegejstrede John Bolton. Han forsikrede Moskva om, at USA "has not yet decided whether it will deploy missiles in Europe". Sådan en fesen afvisning virker slet ikke beroligende, så måske er det snart tiden til at afhente de gamle bannere på museerne - Yet!
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024