Sikkerhedsstyrker?
Det kan ærgre en, at de fleste journalister er så dovne, at de helt ukritisk benytter udtrykket "sikkerhedsstyrker", når f.eks. egyptisk militær rykker ud og dræber flere hundrede af landets egne borgere. Det bør da kaldes usikkerhed så det klodser.
tilsvarende, når en våbenfabrik placerer sig selv under betegnelsen "sikkerhedsindustri". Igen en dødbringende eufemisme for ubåde og mortergranater. Eller når diverse udenrigsministre erklærer, at man da ikke kan yde nødhjælp eller udviklingsbistand uden sikkerhed (underforstået militær sikkerhed). Hvor ved de det fra?
En dansk VVS håndværker kan og tør da godt lægge kloakrør i Bagdad uden at have pansrede mandskabsvogne linet op på fortovet. Og en dansk jordemor vil helt alene og våbenløs i Afghanistan være elsket og beskyttet af alle fædrene, som hun hjælper til en ny søn eller datter. Militær er militær, og sikkerhed er noget helt andet.
Geert Grønnegaard, Jystrup
Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fred i hele verden
I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden.
I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet.
Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter.
Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet.
Fredsinitiativet Skive - september 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fred i hele verden
I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden.
I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet.
Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter.
Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet.
Fredsinitiativet Skive - september 2022
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023