Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Frem og tilbage om statslig undersøgelse af krigene
Fredsbilleder...
Mens Tribunalforeningen fastholder presset for en genstarte Irak- og Afghanistankommission i en folkelig version, opstod der et muligt flertal i Folketinget, der i det mindste kunne tvinge regeringen til at offentliggøre alle kommissionens dokumenter. Eller rettere den uklassificerede del af dem. Eller måske kun en liste over de uklassificerede dele - lød det fra Liberal Alliance, der selv var med til at nedlægge kommissionen.
Udspillet var ikke særlig konkret, men nok til at justitsminister Søren Pind nu mente, at "Det ville være rart at få blotlagt, hvad der egentlig er sket, siden Danmark blev enkrigsførende nation". Ikke som i den nedlagte undersøgelse, der havde "en ubehagelig karakter af personforfølgelse", men mere som en historisk undersøgelse helt uden afhøringer. Siden har historikere skændtes om dette, og den mulige udgang er fortsat helt uvis - men Tribunalforeningen arbejder videre.
Tom Vilmer Paamand - marts 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Klart flertal imod atomvåben på dansk jord
68 procent af danskerne svarer klart NEJ til at tillade USA at placere atomvåben i Danmark, mens kun 16 procent er positive. Det viste en Gallup-meningsmåling for Berlingske, afsluttet den 4. marts. Målingen blev foretaget efter at Venstre og De Konservative begge havde erklæret sig åbne for muligheden, om USA skulle anmode om det.
Især Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gik bombastisk ud med, at han "hellere vil have amerikanske end russiske kernevåben i Danmark" og at det nu var tid til "helhjertet at stemple ind i NATO og i Europa på vores forpligtelser".
Den socialdemokratiske regering har dog udelukket tanken. Tallene afspejler dette, da der er større accept i blå, end i rød blok - samt markant flere mænd end kvinder blandt de villige. Gallup-målingen viste også, at 60 procent er bange for atomkrig. Berlingskes opløftende måling af atommodstanden ligger bag betalingsmur, og er ikke blevet citeret i andre medier.
Diskussionen kommer efter regeringens pludselige åbning for, at USAs militær nu må benytte danske baser - hvilket fik selv Berlingske til slå fast, at aftaler med USA mod atomvåben historisk har vist sig ikke at blive overholdt.
At Putin nu udtrykkeligt truer med atomvåben er der kun een løsning på, nemlig at få udbredt FNs vedtagne forbud mod atomvåben til også at gælde for stormagter og andre slyngelstater. Det er så rigeligt, at Grønland i generationer har måttet leve tæt på atomtruslen fra en egenrådig USA-base, der beviseligt ikke har overholdt aftalerne med Danmark, ikke en gang de hemmelige.
Tom Vilmer Paamand - marts 2022






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023