Valget af Donald Trump som kommende præsident har skabt en del panik. Meget mere end hvis Hillary Clinton havde fået mandat til at videreføre USAs velkendte krigspolitik - så for fredsfolk ville en ny Clinton heller ikke have udløst begejstring. Men hvad en præsident Trump reelt kommer til at stå for, vil først den kommende tid give klart bud på.
Præsident Barack Obama bruger nu tid på at
skærpe
reglerne for drone-likvideringer og
berolige
NATO, der
frygter
for Trumps besynderlige udtalelser om
Putin, betaling for USA-baser og meget mere. Clinton er en velkendt høg, der har pralet med sit nære venskab med en
krigsforbryder
som Henry Kissinger, og mange af den sidste Bush-regerings militærfolk
bakker
op bag hende.
Hillary Clinton var udenrigsminister under
Obama
i dennes første fire år. Under Obama var USA på hemmelig mission eller i direkte krigsoperationer i
135 lande, hvilket er mere end en fordobling. Og gennem de sidste otte år har USA udført større angreb mod otte nationer: Afghanistan, Iran, Irak, Libyen, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen.
Undervejs i den langstrakte valgkamp blev Trump og Clinton presset fra Bernie Sanders, der overraskede alle ved at kunne samle
millioner
under et budskab om socialisme og No More Wars. Sanders stemte nej til Irakkrigene, men har generelt en mere flimrende praksis, og modsatte sig ikke de udvidelser af præsidenters mandat til at føre krig, som senest Obama har
udnyttet
grundigt.
Både Clinton og Trump kunne følge Sanders overraskende langt, for sjældent har der lydt så kritiske røster om USAs krige. Trump
erklærede
direkte, at hans udenrigspolitik som modsætning til Clintons ville fokusere på diplomati og ikke ødelæggelse. Fremtiden ser altså lysere ud under præsident Trump, kunne en
lidt
for
hurtig
konklusion lyde. For Trump har det med grundigt at modsige sig selv, og har derfor også krævet krig mod Iran over
bagateller.
Trump vil opruste USAs forsvar på alle fronter, i en grad som militæret slet ikke kan se
meningen
med. Atombomber kan bruges mod ISIL - og når vi nu har dem også
ved
mindre konflikter i Europa. Trump har som fast talepunkt brugt, at Verdens borgere ikke
betaler
nok for USAs beskyttelse. Ikke mindst lande med baser bør betale mere for glæden ved at have dem, og desuden skal Europas bidrag til NATO hæves
For Danmark svarer
kravet
stort set til en fordobling. Samlet for en familie bliver det i omegnen af
tusind
kroner mere hver eneste måned i øget støtte til det militære apparat. Herhjemme har De Konservative kravet med til de aktuelle regeringsforhandlinger, og i diskussionerne op til næste års forsvarsforlig.
Hvad USA foretager sig, har konsekvenser i det meste af verden. Positivt set må der blot heppes på den Trump der ønsker diplomati og ikke ødelæggelse - og krydses fingre for at den (atom)bombeglade variant af Trump ikke dominerer i hans rodede sind, når Verdens problemer bliver lagt frem på præsidentens skrivebord.
Og kampen for fred fortsætter ihærdigt...
> Appel om FN-styrke til Syriens grænse mod Tyrkiet Fra Aldrig Mere Krig til den danske regering og medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn: Den kortvarige våbenhvile for strækningen mellem byerne Ras al-Ain og Tell Abyad bør fastholdes udover de planlagte fem dage, og udvides til andre af de angrebne og truede områder ved grænsen. Foreningen Aldrig Mere Krig opfordrer derfor den danske regering til at bruge alle diplomatiske skridt til
at få våbenhvilen forlænget på ubestemt tid.
at få våbenhvilen udvidet, så den ikke bare omfatter området mellem Ras al-Ain og Tell Abyad, men hele den såkaldte sikkerhedszone i den kurdiske del af Syrien (Rojava).
at der indsættes fredsbevarende styrker fra FN som kendt fra Gaza i 1956–1967 og på Cypern fra 1964.
at de anslået 300.000 fordrevne mennesker fra den kurdiske del af Syrien (Rojava) straks får muligheden for at vende tilbage til deres hjem.
Aldrig Mere Krig appellerer til, at Det Udenrigspolitiske Nævn straks beder regeringen om at få FN's sikkerhedsråd eller generalforsamling til at udsende fredsbevarende FN-styrker til det nordøstlige Syrien.
Bilag om tidligere fredsbevarende styrker: Fra 1956 til 1967 deltog danske soldater i FN's fredsbevarende styrke i Gaza. Styrken (United Nations Emergency Force - UNEF) var udsendt af FN's generalforsamling (generalforsamlingens resolution 1001 (ES-I) af 7. november 1956) og den overvågede våbenhvilen ved Gaza og i det østlige Sinai (dvs. fra Gaza by i nord og til Sharm el-Sheikh (Sinai's sydspids)). De danske FN-soldater var de første, der ankom til Gaza i oktober 1956. Fra 1964 og frem til 1996 deltog danske soldater i FN's fredsbevarende styrke på Cypern. Styrken (United Nations Peacekeeping Force in Cyprus - UNFICYP) er udsendt af FN's sikkerhedsråd (Sikkerhedsrådets resolution 187 af 13. marts 1964), og den er stadig på øen. De danske FN-styrker (DANCON) ankom til Cypern i sommeren 1964. Tom Vilmer Paamand - september 2019