Tyske statsmænd advarer mod storkrig
"Atter krig? Ikke i vores navn!" er hørt så tit, men denne gang kommer appellen i Tyskland fra en række tunge politiske statsmænd som Gerhard Schröder, Hans-Jochen Vogel, Otto Schily og 60 andre, her i blandt kunstnere som Klaus Maria Brandauer og Wim Wenders: "USA, EU og Rusland driver uafvendeligt mod krig, hvis ikke de formår at standse denne katastrofale spiral."
Den tyske appel blev udsendt den 5/12 2014, og har vakt debat i Tyskland. Danske medier ignorerer den, da de har brug for al spaltepladsen til fortsat buldren på krigstrommerne. Peter Wivels omtale bag Politikens betalingsmur den 8/12: "Tyske politikere og intellektuelle advarer mod Ruslandskrig", er den eneste undtagelse.
Den første danske oversættelse kan ses på FRED.dk også som PDF. Appellen fra de 63 blev fulgt op med en folkelig underskriftsindsamling under en noget skarpere tekst, se links fra FRED.dk, også til den oprindelige tyske tekst.
Appellen kritiserer annekteringen af Krim, men nævner også at selv Rusland har legitime sikkerhedsinteresser, uanset hvad vi så berettiget kan mene om Putin-styret. I vore dages koldkrigeriske klima er den slags kætteri, der straffes med medieskabt afbrænding. Putin selv har (naturligvis) ikke været hjælpsom, da han har omfavnet appellen på nærmest kvælende facon. Og Gerhard Schröder har selv pløret sit eftermæle gennem rigeligt tætte forbindelser til Putin.
Men jeg hilser et hvert håb om fred velkomment. De indblandede tyske politikere har alle "forhenværende" skrevet ved deres titler, hvilket åbenbart er nødvendigt i dag, for at prominente folk tør tale mod krig. Mon vi igen som i 80erne kan finde danske politikere, forskere og kunstnere (ikke nødvendigvis forhenværende), der tør gå imod krigshysteriet i et lignende udspil?
Appellen slutter med at henvise til daværende tyske forbundspræsident Richard von Weizsäcker, der den 3. oktober 1990, på Dagen for Tysk Enhed, udtalte: "Vi står over for et klart valg, et samlet Europa eller at falde tilbage til de smertefulde historiske eksempler på nationalistiske modsætninger i Europa."
Tom Vilmer Paamand - december 2014
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EUs fredsfacilitet for militært engagement...
Titlen er typisk militært nysprog, der fortæller om EUs nyeste militære koordinering, som vanen tro er døbt noget med fred. "Den Europæiske Fredsfacilitet" er et fransk initiativ, der skal "konkretisere EUs rolle som global aktør" for nu at kunne bidrage til "finansiering af militære fredsstøttende operationer overalt i verden".
Dokumentet skal i første omgang gøre det nemmere for EU- landene at operere i Afrika. Med et budget på omkring en million Euro om året skal projektet "forbedre EUs evne til at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale stabilitet og sikkerhed" .
Ordene lyder ret fredelige, men glider så fra at EU nu bedre vil kunne "hjælpe partnerlandenes fredsbevarende operationer" til at "øge deres væbnede styrkers evne til at sikre fred og sikkerhed", hvilket så endelig direkte pindes ud til "bredere aktioner af militær/forsvarsagtig karakter". Det 141 sider lange dokument er udvidet i en række hemmelige aftaler om våbentransport mm.
– Med denne såkaldte "fredsfacilitet" vil EU kunne eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder, advarer MEP Hannah Neumann, der er udenrigspolitisk talsmand for De Grønne: Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage!
En række af EUs fredsbevægelser advarer tilsvarende imod at dette dokument "åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr"i en klar omgåelse af EU-traktaterne, hvor der aldrig har været fuld enighed om finansiering af våben.
Herhjemme har befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1993 fastholdt regeringerne – i en række omgåelser af det militære EU-samarbejde.
Forslaget blev mødt med begejstring af den forrige regering, hvor Lars Løkke Rasmussen under et fransk præsidentbesøg hilste det velkomment, samt "ambitiøst vil forbedre den militære mobilitet i Europa". Den nuværende regering jubler med, og har afsat 220 millioner over de næste fire år. Den har også fortsat det tætte militære samarbejde med Frankrig, senest med vedtagelsen af at sende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til Frankrigs operationer i Sahel-området.
I modsætning til Danmarks begejstring, så tøver Sverige og imødeser problemer, da landets ellers ret brede vilkår for våbeneksport kan tvinge Sverige til officielt at melde afbud til denne del af EU-samarbejdet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EUs fredsfacilitet for militært engagement...
Titlen er typisk militært nysprog, der fortæller om EUs nyeste militære koordinering, som vanen tro er døbt noget med fred. "Den Europæiske Fredsfacilitet" er et fransk initiativ, der skal "konkretisere EUs rolle som global aktør" for nu at kunne bidrage til "finansiering af militære fredsstøttende operationer overalt i verden".Dokumentet skal i første omgang gøre det nemmere for EU- landene at operere i Afrika. Med et budget på omkring en million Euro om året skal projektet "forbedre EUs evne til at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale stabilitet og sikkerhed" .
Ordene lyder ret fredelige, men glider så fra at EU nu bedre vil kunne "hjælpe partnerlandenes fredsbevarende operationer" til at "øge deres væbnede styrkers evne til at sikre fred og sikkerhed", hvilket så endelig direkte pindes ud til "bredere aktioner af militær/forsvarsagtig karakter". Det 141 sider lange dokument er udvidet i en række hemmelige aftaler om våbentransport mm.
– Med denne såkaldte "fredsfacilitet" vil EU kunne eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder, advarer MEP Hannah Neumann, der er udenrigspolitisk talsmand for De Grønne: Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage!
En række af EUs fredsbevægelser advarer tilsvarende imod at dette dokument "åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr"i en klar omgåelse af EU-traktaterne, hvor der aldrig har været fuld enighed om finansiering af våben.
Herhjemme har befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1993 fastholdt regeringerne – i en række omgåelser af det militære EU-samarbejde.
Forslaget blev mødt med begejstring af den forrige regering, hvor Lars Løkke Rasmussen under et fransk præsidentbesøg hilste det velkomment, samt "ambitiøst vil forbedre den militære mobilitet i Europa". Den nuværende regering jubler med, og har afsat 220 millioner over de næste fire år. Den har også fortsat det tætte militære samarbejde med Frankrig, senest med vedtagelsen af at sende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til Frankrigs operationer i Sahel-området.
I modsætning til Danmarks begejstring, så tøver Sverige og imødeser problemer, da landets ellers ret brede vilkår for våbeneksport kan tvinge Sverige til officielt at melde afbud til denne del af EU-samarbejdet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024