Britisk Irak-rapport giver lammende kritik
Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal.
Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: "Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet".
Men undersøgelsen konkluderer, at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i "To uphold the authority of the Security Council", blev resultatet det stik modsatte: "In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority".
Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver, at truslen fra dem blev "presented with a certainty that was not justified", og at Blair dermed ikke løj, men "convinced himself with unjustified certainty". Den slags perler er der mange af.
"Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew." ... "The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements."
Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv.
For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm.
Her i ligger kun et par omtaler af Fogh, men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak:
The UK Deputy ... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers from Maersk]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities.
- Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024