Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dansk firma støtter udvikling af atomvåben
Fredsbilleder...
Asetek skal levere vandkølingen til USAs fortsatte udvikling af atomvåben, der foregår på avancerede supercomputere. Atommagternes tidligere prøvesprængninger er afløst af sådanne præcise computersimuleringer, der gør det muligt at fortsætte udviklingen af nye atomvåben på trods af FNs konvention om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.
Supercomputere er omfattet af diverse handelshindringer og så dyre, at kun de helt store nationer kan bygge dem og udnytte dette smuthul. Gigant-ordren til det danske firma skal vandkøle computere hos National Nuclear Safety Administrations nationale laboratorier i Los Alamos og flere andre steder. Asetek er verdens førende leverandør af energieffektive flydende kølesystemer til alt fra datacentre til private computere - og reklamerer med at deres produkt reducerer udslip af drivhusgasser.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pistoler for fred til krigsmagerne
Verdens krigsmagere, lige fra Putin, Netanyahu og Irans Khamenei til Biden og vor egen statsminister, kan forvente særpost efter enfredshappening fra en gruppe kunstnere i Sakskøbings Salon Svupsak.
Kunstnerne havde produceret symbolske selvpistoler af træ, hvor pistolløbet peger bagud mod den skydende, og fyldte dem i kuverter med parolen ”Du kan altid vælge fred!”. Happeningen foregik til en fremvisning af nye antikrigsbilleder og -skulpturer af Eva Kobberød, Espen Brandt-Møller, Maiken Monnerup og Thorvald Berthelsen: ”Vores fredshappening kan måske så et frø for fred. For tiden træder magthavere en djævelsk dans med død og ødelæggelse, og spiller hasard med fremtiden.”
Tom Vilmer Paamand - november 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024