Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Kirke tjener vildt på investering uden våben
Fredsbilleder...
Church of England, der er Englands folkekirke, er en af verdens bedste til investeringer. Gennem de sidste årtier har kirkens fond tjent små ti procent om året, vel at mærke ved at holde sig helt fra investeringer i våben samt alkohol og tobak. Disse produkter betrages ellers i investeringskredse som gode til et højt afkast, men Church of England klarer sig langt bedre uden. Kirken har en formue på knap 70 milliarder kroner.
I Danmark er den nemmest tilgængelige del af Folkekirkens værdier forudbetalte penge til vedligehold af gravsteder - en formue på mere end tre milliarder kroner. Disse er pt investeret i stats- og realkreditobligationer, men mange ønsker at udvide til mere risikable investeringstyper. Der er dog enighed om at heller ikke Folkekirken skal investere i våbenindustri eller andre uetiske ting.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017






Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Sæt ikke min pension i atomvåben!
Til min pensionskasse: Jeg henvender mig, fordi jeg har læst at pensionskasser investerer i atomvåben. Som medlem så vil jeg mindeligt bede jer om at droppe jeres aktier i firmaer, der producerer atomvåben og komponenter til atomvåben. Sælg også nu af kræmmergrunde, da aktierne sikkert vil falde i værdi. FNs generalforsamling har nemlig i 2017 vedtaget en traktat, der forbyder produktion af atomvåben, og som er på vej til at blive ratificeret, så investeringer i atomvåben bliver ulovlige.
Argumentet med, at Danmark som medlem af NATO støtter NATOs atomstrategi - og følgelig støtter investeringer i atomvåbenproduktion - som derfor må være lovlige, holder ikke. En sikkerhedspolitisk strategi, der bygger på frygt, afskrækkelse og overlegenhed og accept af et permanent højspændingsniveau - altså gemen terrorisering af alle og enhver - kan aldrig blive langsigtet bæredygtig.
Risikoen for start af en atomkrig ved et uheld vil blive større jo højere den internationale spænding bliver, fordi menneskelige eller EDB-genererede fejlmeldinger snarere febrilsk bliver tolket som et reelt atomvåbenangreb. Selv hvis små lande som Indien og Pakistan affyrer deres arsenal imod hinanden, vil den nukleare aske reducere sollyset globalt med 10%, temperaturfald og mindre regn, med risiko for 1 milliard menneskers sultedød. Udover det primære bombedrab på millioner.
Hvad er meningen i, at vores pensionskasser søvngængeragtigt følger vores folkevalgte politikerflertals NATO-fundamentalistiske tro på, at en atomparaply sikrer vores fremtid - og følgelig misbruger vores pensionsopsparing til givtig kortsigtet investering i atomvåben, som fejlagtigt udløst eller i en atomkrig, straks i nutiden vil smadre både vores og fremtidige generationers liv og fremtid på jorden?
Arne Hansen - april 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024