Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige, men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: "I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?"
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for, om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018
2017
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Martin Luther Kings vilde liv afsløret...
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i medierne, men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en rapport om at King i 1964 så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det derfor besynderligt, at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget upålidelige, så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Martin Luther Kings vilde liv afsløret...
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i medierne, men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en rapport om at King i 1964 så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det derfor besynderligt, at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget upålidelige, så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024