til tidlig kamp mod dræber-robotter
Dræberdronerne kom hurtigere i brug, end mange havde ventet, og har officielt dræbt næsten 5.000 mennesker. Nu forsøger aktivister at stoppe næste generation af drabsmaskineri. Gruppen har basis i organisationen Human Rights Watch, og blandt deltagerne er den amerikanske aktivist Jody Williams og mange andre fra den vellykkede kampagne mod landminer.
Forslaget går ud på forebyggende at få verdens regeringer til også at forbyde hvad gruppen kalder fuldt autonome våben - altså selvstændigt opererende robotvåben, der ikke som nu fjernbetjenes af en pilot, men er i stand til at vælge og skyde på mål uden menneskelig indgriben. Sådanne våben eksisterer ikke endnu, og ligger måske tyve år ude i fremtiden, men militærindustrien arbejder allerede nu med at give deres eksisterende fjernbetjente våben større autonomi på slagmarken. Gruppen har udgivet rapporten "Losing Humanity: The Case Against Killer Robots" hvor de gennemgår problemet juridisk, teknologisk og etisk, og opfordrer til en international traktat, der forbyder udvikling, produktion og brug af fuldt autonome våben.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013
Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Landminer forsvinder som våben
FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 gennem en langvarig kampagne, som også AMK deltog i. I årene siden er alle nationer ophørt med at udlægge landminer (bortset fra Myanmar), men inklusive de sædvanlige slyngelstater, selvom disse ikke selv har skrevet under. 55 millioner landminer fra alverdens våbenlagre, heriblandt Danmarks, er nu destrueret.
Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - men kampen mod miner er desværre ikke slut endnu. Selvom USA ikke har landminer i aktiv brug, blev reglerne for at tage dem i brug igen slækket under præsident Trump, og denne dårlige kurs fastholder efterfølgeren Joe Biden desværre.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Landminer forsvinder som våben
FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 gennem en langvarig kampagne, som også AMK deltog i. I årene siden er alle nationer ophørt med at udlægge landminer (bortset fra Myanmar), men inklusive de sædvanlige slyngelstater, selvom disse ikke selv har skrevet under. 55 millioner landminer fra alverdens våbenlagre, heriblandt Danmarks, er nu destrueret. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - men kampen mod miner er desværre ikke slut endnu. Selvom USA ikke har landminer i aktiv brug, blev reglerne for at tage dem i brug igen slækket under præsident Trump, og denne dårlige kurs fastholder efterfølgeren Joe Biden desværre.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024