, er tallet styrtdykket siden. Året 2012 gav kun 74 militærnægtere, det forventede tal for 2013 var 53, og i 2014 er der kun planlagt plads for 38 nægtere i alt. Tallet skyldes ikke at der nu procentvis er færre uvillige, men er mest en konsekvens af at der indkaldes færre, samtidig med at mere end
af de værnepligtige har meldt sig frivilligt, så statens behov for at tvangsudskrive folk til militærtjeneste er begrænset.
Flere historier fra 2014...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig De
første skridt til en fejring af
Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til
Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang -
kampmarchen "
The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-
proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "
Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab
The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
...
...