FN-bøn om våbenhvile giver resultaterTænk, hvis verden fulgte lige så intenst med i at få afsluttet ufred og ulighed, som i virustallene:
-
For at kampen mod coronavirus kan vindes, må de igangværende militære lokale opgør lægges på is.Denne fornuftige
opfordring fra FNs generalsekretær António Guterres fik ikke megen omtale og spalteplads - men ideen ser ud til at gribe om sig.
Mest vigtig er samarbejdet mellem
Israel og militserne
Hamas og
Hezbollah om krisen. Israel og dets besatte områder er vævet tæt sammen, så gevinsten er logisk. I
Yemens borgerkrig har de stridende parter indgået
våbenhvile, bakket op af
Saudi-Arabien, der ellers hidtil mest har hældt olie på bålet.
I en række andre konflikter har opfordringen udløst ensidige våbenhviler. Disse er erklæret af oprørsgrupperne
Southern Cameroons Defence Forces (
SOCADEF),
Libyan National Army (
LNA),
New People's Army (
BHB) i Filipinerne og
Syrian Democratic Forces (
SDF). Oven i disse foreslår den
afghanske regering en våbenhvile med
Taliban - regeringen blev ikke inviteret med i USAs nylige
aftale med gruppen.
USA vil ikke deltage i projektet, men har alligevel
erklæret at "
The United States hopes that all parties in Afghanistan, Syria, Iraq, Libya, Yemen, and elsewhere will heed the call of António Guterres. Now is the time for peace and cooperation."
Også
Rusland og
Iran er hoppet med på vognen, dog hidtil heller ikke i en grad, så de to lande selv ensidigt stopper deres egen støtte til diverse krige. De to lande opfordrer i første omgang andre bagmænd til at komme til forhandlingsbordet, først og fremmest Saudi-Arabien.
Våbenhvile er en
god begyndelse, men krig er jo altid nemmere at starte, end at afslutte. Stort set alle de nævnte forsøg vil efter al sandsynlighed blive plaget af overtrædelser, hvor det så afhænger af de indblandede parter om og hvordan aftalerne kan genopstå. Uanset dette, er kontakt mellem selve de stridende parter en absolut nødvendighed - for i det mindste at få holdt en pause, der i bedste fald kan blive starten på en egentlig fredsproces.
Coronatruslen har også på andre måder fået fredelige følger:
I Europa er en række store militærøvelser neddroslet eller helt aflyst. Titusinder af soldater fra USA og Vesteuropa skulle have leget krig i
Defender-20 øvelsen i den største mobilisering siden 2. Verdenskrig - men de fleste af krigskammeraterne må nu blive hjemme. Mange af dem var også på vej til den nu afbrudte norske militærøvelse
Cold Response, og også den planlagte
Aurora 20 i Sverige har mistet de store deltagerlande.
Med disse aggressioner afværget, har
Rusland aflyst sine modsvarende krigslege. Også USAs planlagte øvelser med
Sydkorea er aflyst, og lokale øvelser i USA foregår i stedet som
videomøder. Forårets store salgsmesser for militære våben i
Paris og
Qatar er aflyst - og selv ISIL har bedt sine krigere
rejse væk fra Europa af frygt for virussen.
Danske tropper
evakueres hjem fra Irak. Et fransk hangarskib var på vej til Århus som propaganda. Dette blev aflyst, men skibet sejlede
alligevel rundt ved Danmark - fulgt af 130 danske soldater, der trods coronakrav blev
stuvet sammen på en fregat. Og nu er hele hangarskibet sendt
hjem i karantæne.
Det danske militær
hjemsendte ellers alt
ikke-kritisk personel, som det kaldes, og de løbende
sessioner for indkaldte unge er udskudt. 700 værnepligtige holdes dog fortsat i beredskab, men
indelukket på kasernerne, hvor smitten alligevel trængte med ind - og selveste Danmarks hærchef blev sat i
karantæne.
På baggrund af denne gennemgang har Enhedslisten spurgt, hvad Udenrigsministeren vil gøre for at understøtte generalsekretærens linje. Se svaret her.Tom Vilmer Paamand - april 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Klø til NATO for militærbedrag"Danmark får klø for sine militærbidrag i ny NATO-rapport",
skrev vort lands aviser. Vi fredsfolk
kritiserer også Danmarks militærbedrag, men af ganske andre årsager - og NATO burde være enig i vores kritik.
NATOs meget
sjældent citerede
formål er nemlig at
"leve i fred med alle nationer",
"bilægge enhver international strid ved fredelige midler" og
"afstå fra trusler og magtanvendelse"!
Organisationen havde ved sin start i 1949 meget svært ved at
finde opbakning, og valgte derfor at
basere sig på FNs fine målsætninger - omend praksis hurtigt viste sig at være markant anderledes. Alligevel er NATOs officielle mål fortsat de nævnte fredelige, ligesom det danske forsvar har som overordnet
mål at
"forebygge konflikter og krig". NATOs formål burde spænde ben for alle organisationens efterfølgende rent militære krav, fx om at Danmark indkøber flere og flere våben. Danmark burde derfor besvare NATOs kritik med et markant svar om hvor mange penge, vi i stedet har brugt på at
bilægge strid ved fredelige midler. Og afkræve resten af NATO-landene tilsvarende fredelige opgørelser, for hvordan milliarderne brugt på militært isenkram kan leve op til NATOs erklærede fredsmål.
Ligesom med NATOs bizarre krav om procentmål, lever Danmark dog heller ikke op til NATOs
officielle mål om fred endnu, hvorimod især Norge ville
stå flot med deres omfattende initiativer for en fredelig udvikling rundt om på kloden. Danmark har desværre masser af forspildte muligheder at genbruge eller lære af - for få årtier siden steg
udviklingsbistanden mere
end bevillinger til bomber, men nu går det den gale vej igen.
Den verdenskendte indsats med tusinder
udsendt til FNs fredsbevarende
Blå Baretter er afviklet, og i stedet er Danmark blevet krigsførende i USAs skørter - oftest i
samarbejde med det ene diktatur i krigen mod et andet. Danmark opruster i Arktis, våbeneksporten blomstrer og de påkrævede EU-rapporter om den er
nedlagt. Og al dansk fredsforskning er
afskaffet.
Folketinget burde derfor presse på for at Danmark kunne levere langt flottere styrkemål for en fredelig indsats, i stedet for fejlagtigt at støtte NATOs fortsatte vildveje væk fra sin egen målsætning.
I 80erne turde modige danske politikere møde op hos NATO, der i teorien består af
ligestillede medlemmer, og argumentere mod militære planer, der ville lede direkte til en altødelæggende atomkrig. Siden
nedrustede verden til færre atombomber, men der er fortsat
så rigeligt til at det nemt går helt galt - for os alle. Danske regeringer har ikke siden markeret selvstændige holdninger, hverken om atomvåben eller om fredsskabelse.
Uanset hvordan verdens lande i øvrigt opfører sig, har de alle skrevet under på FNs 75 år gamle
vision om at
"frelse kommende generationer fra krigens svøbe". En menneskealders kriser og konflikt senere er det på høje tid at få dette gjort til virkelighed.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg