ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Markedet forventer ikke storkrig - endnu...
Oven på USAs terrorangreb i Irak steg værdien af de store våbenproducenter en anelse, selvom den samlede omsætning på verdensmarkedet dykkede. Tallene er dog ikke entydige, da stigningerne hos flere var begyndt i god tid før angrebet - og ikke fortsatte, hvilket også gjaldt olie- og guldpriser. Våbenkrejlerne har det generelt godt i disse år, hvor ikke mindst den vestlige oprustning med nye kampfly har sikret en stærkt øget omsætning i branchen. At værdien på børsen stiger og falder har som regel en længere historie bag, for efter angrebet steg aktierne også for Netflix og Google - hvordan det så skal tolkes.
Tom Vilmer Paamand - januar 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Markedet forventer ikke storkrig - endnu...
Oven på USAs terrorangreb i Irak steg værdien af de store våbenproducenter en anelse, selvom den samlede omsætning på verdensmarkedet dykkede. Tallene er dog ikke entydige, da stigningerne hos flere var begyndt i god tid før angrebet - og ikke fortsatte, hvilket også gjaldt olie- og guldpriser. Våbenkrejlerne har det generelt godt i disse år, hvor ikke mindst den vestlige oprustning med nye kampfly har sikret en stærkt øget omsætning i branchen. At værdien på børsen stiger og falder har som regel en længere historie bag, for efter angrebet steg aktierne også for Netflix og Google - hvordan det så skal tolkes.
Tom Vilmer Paamand - januar 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024